preload loader
 

Psykotisk og psykiatrisk sprog

Sproglaboratoriet 10. marts 2011 kl. 11:03 på P1

Forskellige spørgsmål giver forskellige svar, og nogle svar er rigtigere og mere præcise end andre. Det er en væsentlig pointe i et igangværende forskningsprojekt om psykiatrisk spørgeteknik, der angriber den lukkede, ensartede ja/nej-teknik, som er en del af en standardpraksis på landets psykiatriske kliniker.

Undersøgelser i forbindelse med forskningen viser, at op imod 57 % af folk, som er i psykiatrisk behandling, bliver fejldiagnosticeret på grund af de manglende nuancer i den almindeligt anvendte interviewteknik, kaldet 'standardiseret struktureret interview'.

I følge Julie Nordgaard, som står for forskningen, er det svært at skelne den ene lidelse fra den anden når man bruger denne teknik. I praksis betyder det, at folk, som f.eks. hører stemmer eller hallucinerer på andre måder, ofte behandles for depression i stedet for den psykose de rent faktisk lider af.

- Hvis man for eksempel siger "ja" til at føle sig deprimeret, så viser det sig, når man undersøger det nærmere, sat det kan dække over en hel vifte af oplevelser. For eksempel var der en patient, som i det strukturerede interview sagde "ja" til at han følte sig deprimeret. Da jeg så talte med ham på den semi-strukturerede måde, og spurgte ind til hvad der lå i denne her oplevelse af depression, fortalte han hvordan han nogle gange hørte stemmer, og at det var det han beskrev som depression.

Der er altså meget der tyder på at en anderledes sprogbrug og spørgeteknik kan vise et mere nuanceret billede af hvad folk rent faktisk lider af når de opsøger en psykiater. Spørger man en psykiatribruger gennem mange år, peger han da også på den manglende forståelse af den psykotiskes sprog, som et af hovedproblemerne i den psykiatriske behandling. Der mangler ganske simpelt indlevelse i den psykotiskes verdensbillede.

- Man hører tit psykiatere sige "Du føler andre kan læse dine tanker, og du føler du kan læse andres tanker, men det kan du jo ikke for det kan man ikke". Men du er jo ikke ligesom en computer hvor der kommer virus og så kommer der noget underligt ud af munden. Hvis der kommer noget underligt ud af munden på folk, så er det fordi de har nogle mærkelige oplevelser. Så er det et udtryk for hvad de forstår, og det kan godt være det er mærkeligt, men oplevelsen er så også meget mærkelig.

Fortæller Rune Tams, som er psykiatribruger gennem mange år, men er i fuld gang med en recovery-proces, blandt meget andet i denne uges program.

 

Send eller anbefal link

 

Lyt til

Torsdag 11.03

 

Mandag 21.30 og lørdag 2.03 på digital radio

 

Få Sproglaboratoriet som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Alle tiders historie

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Sproglaboratoriet > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.