Helena og tegnsproget

• Hør udsendelse:   (26:56)

Sproglaboratoriet ser nærmere på, hvad tegnsprog er og hvad anerkendelse af sproget betyder for Danmarks 5000 døve. Helena Gade, som er jurist i Ankestyrelsen, født døv og næstformand i Danske Døves Landsforbund (DDL) er engageret i kampen om at få anerkendt døves tegnsprog officielt.

- Dansk tegnsprog er døves modersmål og ikke et hjælpemiddel, som mange tror. Vi betragter det som et minoritetssprog.

Det danske tale- og skriftsprog er ikke anerkendt officielt, men udviklingen af sproget følges nøje af Dansk Sprognævn, som støttes af offentlige bevillinger. DDL ønsker, at dansk tegnsprog får samme status og beskyttes ved lov. For selv om der er forskning, uddannelse for tegnsprogstolke og tegnsprogsordbog er det ikke nok.

- At få tegnsprog anerkendt vil betyde, at vi føler os anerkendt som samfundsborgere på lige fod med hørende.

I Island, Norge, Sverige og Finland anerkendes døves tegnsprog officielt og FN påbyder andre lande at gøre det. Her halter Danmark bagefter. Eller gør det? Professor Elisabeth Engberg-Pedersen, som har forsket i tegnsprog i over 30 år mener, at vi reelt er foran i Danmark selvom tegnsprog ikke officielt er anerkendt.

- En officiel anerkendelse, som ikke bliver fulgt i praksis er intet værd. Og selv det danske sprog er ikke anerkendt. Det er vigtigere, at der er tegnsprogstolkeuddannelser og at der fx kommer bevillinger til obligatorisk forskning, hvilket der ikke er i dag.

Elisabeth Engberg-Pedersen peger på, at der især er behov for systematisk opsamling af viden omkring børn og døvhed. Stort set alle børn, der bliver født med døvhed får i dag indopereret såkaldt CI implantat, et avanceret form for høreapparat, der ikke - som almindelige høreapparater forstærker lyden - men omdanner lyden til elektriske signaler. I mange tilfælde bliver disse børn så integreret i almindelige skoler, men det betyder, at de ikke bliver så gode til tegnsprog, som den voksne generation.

- Vi ved ikke helt hvilke konsekvenser det får. Men jeg kan se, at der er familier med døve børn, der flytter til bl.a. Sverige, hvor der findes flere miljøer, hvor der kommunikeres på tegnsprog.

I Danmark blev det første døve barn CI-implanteret i 1993, og i dag findes der på landsplan i alt ca. 400 CI-opererede børn.

- Jeg har lavet forskning om børns tegnsprog. Og det viste sig at være vanskeligt overhovedet at finde danske børn, der rent faktisk kunne sproget. Derfor synes jeg der mangler videnskabelige undersøgelser af, hvordan de CI-implanterede børn egentlig trives og klarer sig.

Denne udsendelse vil blive tegnsprogstolket. Find linket til video her på siden. Den er på vej..