Sprogminuttet forside
Om Sprogminuttet
Alle udsendelser
Hent som podcast
Kontakt
P1 forside
P1 Programmer
Özlem Cekic er medlem af Folketinget, og hun fortæller, at det er, når hun siger, ”jeg sværger,” at hun føler sig mest etnisk.
8210 er et pigeband, der indtil for et par uger siden medvirkede i X-factor. De fire piger kender hinanden fra Århus, men til sammen taler de adskillige sprog ud over dansk.
Manu Sareen, integrationskonsulent og medlem af borgerrepræsentationen, synes, at det vanskeligste ved at blive dus med det danske sprog var alt det, der ligger bag ved sproget.
Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn, gør det klart, at der faktisk er mening i, at et dørslag hedder, som det gør.
Mette Holm oversætter fra japansk til dansk, og hun fortæller om sit første ophold i Japan, hvor hun altid blev budt velkommen med et ”Godmorgen!,” når hun mødte på arbejde kl. 19.
Lars Trap-Jensen, ordbogsredaktør ved det Danske Sprog- og Litteraturselskab, forklarer, hvordan frokosten blev til måltidet midt på dagen og middagen, det, man spiser om aftenen.
Carsten Wiedemann, kendt fra Spørgehjørnet, fortæller, at der findes mange historier om ok’ets oprindelse.
Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn, fortæller historien bag ordet ”bundesligahår.”
Kresten Bjerg er kommunikationsrådgiver, og han fortæller her, om de ord, offentlige myndigheder bruger på deres hjemmesider, og som danskerne forstår - og misforstår.
Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn, voksede op på Fyn, og når det sneede, kunne man i skolegården blive spurgt, om man skulle have "sul"?
Adam Hyllested, sprogforsker ved Københavns Universitet, undersøger en række populære udtryk, der omtaler folk, der ikke er så kløgtige. F.eks: "Han er ikke den hurtigste knallert på molen."
Inge Lise Pedersen er lektor, og hun fortæller, at trillebøren er et kært barn med mange navne.
Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn, gør det klart, at det ikke er en god ting at være ”selvfed.”
Ursula Andkjær, digter og forfatter, har adskillige yndlingsord. Faktisk har hun gerne flere pr. bog.
Carsten Wiedemann, kendt fra Spørgehjørnet, forklarer hvordan, politiets salatfad fik sit navn.
Lars Trap-Jensen, ordbogsredaktør ved det Danske Sprog- og Litteraturselskab, forklarer, hvorfor de to ord ”slave” og ”slaver” lyder ens.
Adam Hyllested, sprogforsker ved Københavns Universitet, fortæller om nogle af de ord og betegnelser på dansk, som udlandet går lidenskabeligt op i. F.eks. foretrækker grønlændere og islændinge, at vi på dansk siger i Grønland og i Island.
Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn, forklarer, hvordan lændetatoveringen fik tilnavnet "amagernummerplade."
Henrik Lorentzen, ordbogsredaktør ved det Danske Sprog- og Litteraturselskab, nyder kaptajn Haddocks vilde ordforråd, bogstavrimende tirader og vanvittige eder og forbandelser.
Lars Trap-Jensen, ordbogsredaktør ved det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fortæller om alle de ord og udtryk, vi låner fra virkelighedens verden, når vi skal beskrive, hvad der foregår på vores computerskærm.
Naser Khader, medlem af Folketinget, lærte dansk slang af sin skolekammerat Jan-Einar. Det var i 1970’erne, og Khader gik rundt og sagde både ”bred ymer” og ”knæhøj karse,” selvom han ikke anede, hvad det betød.
Adam Hyllested, sprogforsker ved Københavns Universitet, er optaget af ord, der kan betyde det modsatte af sig selv. F.eks. ”svanger”, der i forskellige dele af Tyskland tidligere kunne betyde både ”slank” og ”gravid.”
Jan Katlev, lingvist og ordbogsredaktør, fortæller historien om, hvorfor birkes betegner både et særligt morgenbrød og de valmuefrø, der er drysset over det.
Lars Trap-Jensen, ordbogsredaktør ved det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fortæller om de ord, der opstår, når vi prøver at gætte os til betydningen af et fremmed ord ved at knytte det til et, vi allerede kender.
Henrik Lorentzen, ordbogsredaktør, har lagt mærke til, at hans børn siger ”det ligner, at hun skal ud og køre på rulleskøjter.”
Manu Sareen, integrationskonsulent og medlem af Borgerrepræsentationen, troede længe, at det var en god ting, hvis man var ”lunefuld.”
Lone Hørslev, digter og forfatter, fortæller om en bog om det danske vejr, der stod i hendes forældres reol, og som gjorde stort indtryk på hende.
Adam Hyllested, sprogforsker ved Københavns Universitet, fortæller historien bag navnene på de omvæltninger, der fandt sted i 00’erne i de tidligere østbloklande. Sammen går de under betegnelsen ”farvede revolutioner.”
Henrik Lorentzen er ordbogsredaktør, og han fortæller her om vanskelighederne ved at høre forskel på ”rede” og ”redde.”
Carsten Wiedemann, kendt fra Spørgehjørnet, giver en forklaring på, hvorfor et S-tog hedder, som det gør.
Emma Gad, ekspert i takt og tone, skrev også om sprogbrug i sit klassiske værk om hvordan vi omgås. I afsnittet om utidig spørgen gør hun det klart, at vor utvungne tone bør underbygges med takt.
Lars Bukdahl, digter, anmelder og ekspert i dansk rap-poesi, forklarer her, hvad ”der” betyder, når man taler hip hop.
Adam Hyllested, sprogforsker ved Københavns Universitet, har noteret sig, at popstjernen Basim synger ”Fortæl mig hvad der gør du holder tilbage” i singlehittet ”Befri dig selv.” Og hvad betyder det der ”holde tilbage” så her?
Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn fortæller, at det er vanskeligt at give en entydig forklaring på, hvorfor ”på” er ved at udvikle sig til en slags ”universalpræposition”.
Lone Hørslev, forfatter og digter, har ikke et yndlingsord. Men hun kan lide ord med bogstavet ”i” i.
Lasse Lauridsen, vært på Klubværelset, fortæller, at træskoen, det hyggelige fodtøj, i virkeligheden er sprogligt knyttet til ordet ”sabotage”.
Niels Barfoed fortæller om ”samvittighed,” der åbnede hans øjne for, at et ords sammensætning kan henvise til nogle store realiteter.
Perlevennerne Biilo og T, kendt fra DR's Pirat-TV, forklarer, hvordan man bruger udtrykkene "sværger", "slask" og "bling".
Adam Hyllested, sprogforsker ved Københavns Universitet, fortæller om, hvorfor skarabæen hedder, som den gør.
Inge Lise Pedersen, lektor ved Københavns Universitet, fortæller, at strikning blev omtalt første gang på dansk i 1508 i Jesu Barndoms Bog.
Jon Kaldan, vært på Orientering, voksede op i Sønderjylland og lærte som dreng alsisk. I dag taler han et neutralt dansk, der ikke nemt kan spores til én region. Men han elsker, når han kan høre spor af alle mulige dialekter hos sine kolleger.
Niels Hein, historiker, fortæller om tabuord med rod i den religiøse forestillingsverden.
Niels Barfoed husker tilbage på sin mormor, og hvordan hun udtalte "vågnede," så det lød som "vognede."
Kirsten Nauja Andersen er tilknyttet Oversættelsescenteret ved Københavns Universitet, og hun fortæller her om de problemer, det lille ord "ok" kan volde.
Carsten Wiedemann, kendt fra Spørgehjørnet, forklarer, hvad det gamle ord og begreb ”styrvolt” betyder.
Perlevennerne Biilo og T, kendt fra DRs Pirat-tv forklarer, hvad noget er, når det er ”movie.”
Adam Hyllested, sprogforsker ved Københavns Universitet, fortæller, at sproghistorisk henviser solen i solsort ikke til solen på himlen.
Kirsten Nauja Andersen er tilknyttet Oversættelsescenteret ved Københavns Universitet, og hun holder vågent øje med alle de ord, som klimadebatten har affødt.
Kirsten Hammann taler om sin barndoms sprogminder: Om hvordan hun hadede, at hun ikke kunne udtale ”fotografiapparat” og ”varmeapparat” og derfor måtte nøjes med ”kamera” og ”radiator.”
Emma Gad gav i sin bog om takt og tone gode råd om vigtige samtaler: Hvad man siger, hvornår man siger det, og om man bør spise et solidt måltid eller tage en sjus først.
Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:
Læs mere om podcasting her
Følg Sprogminuttet på Facebook.