preload loader
Stedsans - Fiolbiblioteket

Foto: Claus Berthelsen

 

Herholdts perle i Fiolstræde

Stedsans 26. november 2009 kl. 10:03 på P1

Da Københavns Universitet i 1850'erne udskrev landets første arkitektkonkurrence til et offentligt byggeri, var det en del af opgaven at der i bygningens konstruktion indgik støbejern i stedet for træ.

Den forholdsvis unge arkitekt Johan Daniel Herholdt løste opgaven og vandt konkurrencen med et hus, som ikke bare var landets første med støbejern som bærende konstruktion, men som ovenikøbet fremstod med blotlagte røde mursten.

Farvel til de pudsede facader
Universitetsbiblioteket blev indviet i 1861 og på det tidspunkt havde man i århundrede pudset de fine huses facader. De røde mursten på Herholdts bibliotek brød billedet på Frue Plads i København og inspirerede til en tilbagevenden til en dansk byggestil, som var gået i glemmebogen.
Det mener Universitetshistoriker Ejvind Slottved:

- Måske har Herholdts bibliotek hovedæren for at vi siden har dyrket de blotlagte mursten i byggeriet herhjemme.

Fascineret af støbejern
Støbejernet har vi til gengæld forladt - i hvert fald hvad bygningskonstruktion angår. Det er blevet overhalet af valset stål, og ses i dag primært i form af brandhaner, bænke og udvendige detaljer på husene.

Arkitekt Søren Vadstrup har specialiseret sig i restaurering af gamle huse og så har han en særlig fascination af støbejern.

- Jeg er Frederiksværkerdreng og havde min gang på det gamle jernstøberi.

Men, det er først og fremmest materialets kvaliteter, Søren Vadstrup fremhæver. Støbejernet er stærkt, fleksibelt og langtidsholdbart og hvis det stod til Søren Vadstrup brugte man det stadig i byggeriet, som det for eksempel sker i Sevilla i Spanien.

Nye funktioner
I mange år var Universitetsbibliotekets smukke bogsal forbeholdt bibliotekarerne. Man bestilte det man ville låne ved en skranke og så blev bogen hentet i bogsalen.

I 1997 blev bygningen istandsat og der blev givet adgang til bogsalen for de, der nu havde lyst til at opholde sig dér - for at læse eller gå på jagt i bogsamlingen.

Den funktion havde bygningen indtil foråret 2009 og nu har man igen begrænset adgangen til bogsalen. Nu skal man være specialestuderende og søge om en plads, for at få adgang til den smukke sal.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse

Claus Berthelsen

Medvirkende

Universitetshistoriker Ejvind Slottved, arkitekt Søren Vadstrup

Genudsendelse:

27. november 2009 kl. 20:03
30. november 2009 kl. 00:58

 
 

Fiolbiblioteket

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

Torsdag 10.03

 

Fredag 20.03 og mandag 5.03 på digital radio

 

Få Stedsans som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Stedsans > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.