Fri af sindets spændetrøje

• Hør udsendelsen   (56:27)

Museet Psykiatrisk Hospital skifter navn til Museum Ovartaci - fordi frisættelse gennem kunst er en del af historien om psykiatrisk behandling.

Et moderne hospital
Da psykiatrisk hospital i Århus blev indviet i 1862 insisterede hospitalets leder, overlæge Harald Selmer, at kalde det Jydske Asyl.
Han havde rejst i det oplyste Europa og erfaret at psykiatribrugere havde behov for afsondring og ro - og at deres familier også kunne drage nytte af adskillelsen i behandlingsperioden.
Det, af Bindesbøll tegnede, Jydske Asyl var et moderne hospital for sindssyge i 1862.

Hjernens kompleksitet
Dermed ikke være sagt at behandlingsprincipperne og resultaterne kunne matche det man kan i dag, for de psykiatriske sygdomme og hjernens kompleksitet er væsentligt mere omfattende end man kunne vide i 1862.
Siden Harald Selmers dage har Det Psykiatriske Hospital i Århus bidraget til forskning og viden om hvad det indebærer at være psykisk syg, hvorfor man er det og hvad der kan gøres for at helbrede og lindre.

Kunst der forløser
Museum Ovartaci fortæller historien om psykiatrien med afsæt i hospitalets historie, og med særlig vægt på den kunst, som er blevet til i psykiatriens rammer i løbet af de sidste 60-70 år.
Og der spiller Ovartaci, som i virkeligheden hed Louis Marcussen, en vigtig rolle.
Han var indlagt i 56 år og gennem alle årene arbejdede han med at udtrykke sig gennem billedkunst og skulpturer.

Europæiske sind og billeder
Historien om Ovartaci er beretningen om hvordan man som psykisk syg kan skabe sig en tålelig hverdag gennem kreativ udfoldelse og arbejde med kunst. Derfor er halvdelen af Museum Ovartacis udstilling en præsentation af kunst skabt af psykiatribrugere.
Og derfor er Museum Ovartaci en væsentlig bidragyder til sammenslutningen Connecting the European Mind. Her samarbejder en række større samlinger af det man kalder outsider kunst, om at belyse sammenhængen mellem behandling og kunstudfoldelse.

Hjerner i tusindvis
I en kælder under selve hospitalet står tusindvis af beholdere med hjerner i formalin.
De knap 9.500 hjerner er samlet ind fra landets psykiatriske hospitaler i løbet af det 20. århundredes anden halvdel.
De har ligget der i mange år og undertiden været genstand for diskussion om det kontroversielle i at man systematisk udtog psykiatriske patienters hjerner og opbevarede dem for eftertiden.
Men, nu har hospitalets Center for Psykiatrisk Forskning fået støtte til at undersøge hjernerne i en bestræbelse på at finde ny viden om hvad der forårsager depression, og hvilke konsekvenser depression har for hjernen.
Og på den måde bidrager Det Psykiatriske hospital i Århus til stadighed med ny indsigt og viden, som forhåbentlig i det lange løb vil gøre det friere og lettere at være psykiatribruger.