Den vilde flok
Stedsans 03. november 2011 kl. 10:03
på
P1
Den robuste brune førerhingst hæver et kort øjeblik hovedet og skuer ud over sin flok, der roligt går rundt og gumler i det våde græs. Det er ham, der sørger for flokkens sikkerhed og han er på vagt.
Et par af sommerens føl med babydunet pels slår kådt bagud og drøner gennem engen som et par teenagedrenge med alt for meget energi under huden.
De 71 heste lever et frit vildt liv på Langeland. De bliver ikke fodret, striglet eller nusset, men lever uden direkte kontakt med mennesker og udfolder deres naturlige adfærd, fx. ved at skabe en flok med et stramt og velfungerende hieraki.
Hestene plejer naturen
Hatbakkerne hæver sig rundt om i det store naturområde på Sydlangeland. De runde bakker er skabt af is og smeltevand og har fået deres navn fordi de ligner hattepulde. Hesteflokken er en vigtig del af naturplejen i området, de sørger for afgræsningen og er på den måde med til at sikre en større artsvariation.
Enge, strandenge, overdrev og moser kræver græsning, ellers vil de blive dækket af skov eller rørskov i løbet af få år. Når områderne græsses, kan sollyset nå ned til jordoverfladen. Det betyder, at masser af forskellige planter kan vokse her. Og de forskellige plantearter giver føde til mange forskellige dyr.
Mange steder bruger man kreaturer eller får, men på Sydlangeland er det altså hestene, der sørger for græsningen
-Hestenes måde at spise på er med til at skabe en endnu større variation. Nogle steder græsser de helt tæt, så det ligner en golfbane, og andre steder lader de græsset stå. Det gør både landskabet mere forskelligartet og det betyder, at fx nogle fugle får bedre levevilkår, forklarer skovløber John Theilgaard, der har ansvaret for hesteflokken.
Måsen mod vinden
De tætte robuste mørkebrune heste er ved at anlægge lodden vinterpels og æde sig en god huld til, så de kan klare sig gennem vinteren. Det er er exmoor-ponyer, en sjælden og meget hårdfør race.
-De er virkelig bygget til at klare sig under ekstreme omstændigheder. Deres vinterpels er i to lag - ét, der isolerer og ét, som er vandafvisende. Når det regner, løber vandet bare af, og de er så godt isoleret, at sneen ikke smelter, når den rammer pelsen. De kan lukke næseborene af og på den måde finde føde under sneen og deres åndedrætssystem fungerer på en måde, hvor luften bliver varmet op, så de ikke trækker iskold luft ind. De lader sig ikke gå på af noget, når sneen ligger højt og det blæser 13 sekundmeter, så vender de bare måsen mod vinden og gumler videre, forklarer John Theilgaard.
Vild attraktion
Hestene er blevet en af de største turistattraktioner på Langeland og hvert år vandrer 10.000vis af mennsker ud i naturområdet for at finde og beundre hesteflokken på behørig afstand. Og John Theilgaard er glad for at kunne vise det vilde hesteliv frem.
-Vi vil ikke have opsøgende heste, der kommer hen til folk og forventer en godbid. Vi vil gerne vise, hvordan hestene lever, når de er helt sig selv. Sådan som de gjorde for 1000vis af år siden, hvor der var vilde hesteflokke rundt om i Europa. Folk skal opleve, hvordan flokken fungerer, hvordan førerhingsten beskytter dem og se det hieraki, som holder flokken sammen.