preload loader
hare spor

Foto: Bjørli Lehrmann

 

På sporet

Stedsans 09. februar 2012 kl. 10:03 på P1

Natten har bragt sne og mellem løvtræerne ligger den som et hvidt jomfrueligt tæppe. På skovens stier myldrer det af menneskespor; en cykels noprede dæk, en barnestøvle, ivrige hundepoter og lange skitræk.

I hælene på dyret
Hvis man forlader alfarvej, så kan man finde mange spor efter skovens dyr. Bjørli Lehrmann er biolog og naturvejleder og allerede i skovbrynet får hun øje på en række mørke huller i sneen. Det er et rådyr, som har trådt her og i bunden af sporet kan man se aftegninger af de to tæer. Vi følger i hælene på dyret ind gennem løvtræerne. Pludselig er der en mørkorange cirkel i sneen. Det er rådyret, der har skrebet sneen væk og ledt efter føde mellem de visne blade.

-Hvis man er lidt naturdetektiv, så fortæller sporene en historie. Nogle steder kan man se, at nogle musespor ender med dyb plet, det er så en rovfugl, der har taget musen. Andre gange finder man små bunker af hule kirsebærsten mellem nogle trærødder. Det er rester fra sommeren, hvor musene spiser de frø, der er inde i kirsebærstenene, forklarer Bjørli Lehrmann.

Eventyrlig naturformidling
Bjørli Lehrmann er naturvejleder på børnenaturcenteret Vestre Hus i Ravnsholt Skov lige udenfor Allerød. Hver dag kommer der børn på besøg for at opleve skoven og efter turen kan de få varmen i det store bjælkehus fuld af udstoppede dyr, hvor Bjørli Lehrmann fortæller om det de har oplevet. Fundene fra skoven bliver lagt under stereomikroskopet og på den store elektroniske tavle kan man se bænkebiderens øjne eller edderkoppens ben helt tæt på eller børnene får lov til selv at lave en mus eller en fugl i skumgummi. 

-Når man går rundt med en larmende børnehaveklasse, så ser man ikke mange dyr, og derfor er det fint at komme tilbage hertil og vise dem det udstoppede rådyr eller ræven.
Det skal ikke føles som undervisning, så derfor gør jeg meget ud af at gøre det sjovt. Vi laver guldsmede af perler og musefingerdukker af skumgummi, som børnene kan få med hjem. Det hjælper dem til at huske hvad de har oplevet og når de selv skal lave dyret ser de det på en helt anden måde. Opdager af edderkoppens ben sidder på hovedet eller ser rigtig hvordan guldsmedens krop er opbygget.

For mig er det vigtigste, at de oplever, hvor sjov og interessant naturen er og jeg blander biologi og eventyr. Når jeg har helt små børn med ud, så er det altså ikke helt nok at se et mosegrisespor, så derfor har jeg en mosegrisedukke med i tasken og kan pludselig hive den op af et hul. Så det er en blanding af leg og viden, for jeg tror det betyder noget at vide noget om tingene. Og for børnene er det jo fantastisk at vide noget, som deres forældre ikke ved. For eksempel at bænkebideren har 14 ben.

 

Send eller anbefal link

Vært og tilrettelægger:

Susanna Sommer

Medvirkende:

Biolog og naturvejleder Bjørli Lehrmann

Genudsendelse:

10. februar 2012 kl. 20:03

 
 

Torsdag 10.03

 

Fredag 20.03 og mandag 5.03 på digital radio

 

Få Stedsans som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Stedsans > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.