Stedernes sanselighed
Stedsans 23. august 2012 kl. 10:03
på
P1
Det flade tag på toppen af funkisparkeringshuset fra 30erne ligner en ørken mellem røde tegltage og tagterrasser med citrontræer og vasketøj. Byens tårne rejser sig over skorstenskoven og når man træder ud fra trappetårnet og vender sig om går der et sus gennem hele kroppen. For der midt i de dramatiske tordenskyer hænger Marmorkirkens irgrønne guldlimtende kuppel som en kollos i horisonten.
Byens hemmelige udsigt
-Egentlig er det her jo et ikke-sted, fortæller ph.d. og projektleder Mette Mechlenborg.
-En bygning, hvor man ikke opholder sig eller foretager sig noget. Den er bygget til ren funktionalitet og alt skal være effektivt. Men så gemmer der sig en hemmelighed på toppen: Københavns bedste udsigt. Og det er en hemmelighed, som vi kun er få der kender. Så på den måde bliver parkeringshuset pludselig et meget eksklusivt sted og et sted, hvor man kan opleve byen på en helt ny måde.
Stedsans i byplanlægningen
For Mette Mechlenborg og Thomas Martinsen, direktør i Dansk Bygningsarv, handler det om at skabe en øget fokus på stedsansen og på hvordan byer og bygninger hele tiden forandrer sig i samspillet med brugerne.
-Stederne fortæller os hele tiden noget. Den grønthandler vi lige passerede emmede af dufte fra blomster og grøntsager og de røde mursten på væggen her er ru. Men ofte passerer vi så hurtigt igennem, at vi ikke opdager alle de sanseindtryk, som gør stedet til noget helt særligt.
Globaliseringen har gjort, at vores omgivelser har mistet den lokale forankring eller særpræg. Vi bygger indkøbscentre og byområder, der ligner hinanden og man kan ikke se om man er i Dubai eller i Ålborg.
Men vi er altid til stede et bestemt sted i verden og vi har brug for at føle en tilknytning og en forbindelse til stedet.
En flydende proces
Dansk Bygningsarv forsøger i øjeblikket at skabe et fokus på stedernes immatrielle værdier og hvordan de kan inddrages i fx. byplanlægning, så bygninger og byer udspringer i et samspil mellem det specifikke sted de skal bygges, stedets historie, de liv, der bliver levet i området og ikke kun af funktionen.
-Vi skal turde slippe kontrollen og lade fx. byplanlægning være en flydende proces, hvor stederne udvikler sig samtidig med de bliver skabt, forklarer Thomas Martinsen.