Det ændrer strukturen i hele familien, hvis et familiemedlem bliver alvorligt syg.

Foto: Suzi Jane

 

Pårørende lider af stress og depression

Sundhed på P1 06. maj 2009 kl. 15:03 på P1

Stress og en depressionslignende tilstand er nogle af de følger det kan have at være pårørende til en person, der er alvorligt syg. Det gælder for folk, der oplever, at deres nærmeste bliver ramt af blandt andet kræft og alvorlig hjerneskade. Og det kan fortsætte i mange år efter sygdommen.

Uvisheden

Anne Norup skriver ph.d om pårørende til folk med en alvorlig hjerneskade. De hjerneskadede er ofte unge mænd, der har været ude for en trafikulykke. Og udover chokket efter ulykken og den fysiske uro, mange pårørende oplever, er uvisheden en helt central følelse for de pårørende.

"Uvisheden blandet med håbet om, at det nok skal gå, er en ambivalent følelse, der kan være svær for mange familier", fortæller Anne Norup.

Stress og depression

Anne Norup fortæller, at helt op til 6 år efter ulykken ser man stress-symptomer og forringet livskvalitet hos de pårørende til en alvorligt hjerneskadet.

Ikke kun pårørende til svært hjerneskadede oplever presset, når deres nærmeste bliver syg. Omkring 250.000 danskere lever med en kræftsygdom - og deres familie, kæreste, forældre eller børn oplever at være pårørende til en kræftsyg.

"Vi ved, at forekomsten af depressivitet og angst faktisk er større hos de pårørende end hos den kræftsyge", fortæller professor ved Nationalt Center for Cancerrehabilitering Christoffer Johansen.

Nye roller

Strukturen i familien er noget af det, der ændrer sig, når den ene i et forhold bliver alvorligt syg som ved f.eks ved en hjerneskade. Familier med kræft oplever også, at rollerne og ansvarsfordelingen i et forhold forandrer sig.

Christoffer Johansen har lavet en undersøgelse af, om kræftramte i større grad bliver skilt end gennemsnittet.

"Vi var meget glade for at kunne berette, at det gør de faktisk ikke. Rolleforandringen i et forhold er altså ikke så alvorlig, at den medfører øget risiko for at man bliver skilt", fortæller Christoffer Johansen.

Ifølge Anne Norup afhænger de nye roller også meget af, hvilket forhold man har til den syge. Det er for eksempel nemmere at være forælder til et hjerneskadet barn, for her beholder man forælderrollen overfor barnet. Mens man i et forhold bliver uligevægtig med sin kæreste.

 

Send link til:

Tilrettelæggelse:

Marie Hougaard

Medvirkende:

Prof. Christoffer Johansen, phd.stud. Anne Norup

 
 

Lyt til

Mandag kl. 11.03 - 11.30

 

Onsdag kl. 11.03 - 11.30

 

Onsdag kl. 15.03 - 15.30

 

Få Sundhed på P1 som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste Panorama

 

Seneste fra Orientering

Seneste fra Orientering
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Sundhed på P1 > Udsendelser

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.