Stryknin-dopede ryttere
Sundhed på P1 05. august 2009 kl. 15:03
på
P1
Stryknin og EPO, blod- og gendoping. Cykelryttere har dopet sig siden den ædle to-hjulede sportsgren tog fart i slutningen af 1800-tallet.
Ræs på 35 kg. væltepeter
Det første landevejsløb bliver kørt i 1869. Strækningen er på ca. 123 km. fra Rouen til Paris. Og selvom løbet bliver gennemført på en 35 kg. tung væltepeter, er cyklen en bevidsthedsudvidelse af de helt store.
"Indstillingen var, at man skulle udfolde det overmenneskelige potentiale, som cyklen lovede", fortæller Verner Møller, professor i idræt ved Århus Universitet.
Cyklen udvidede menneskets livsradius markant og da man senere har opfundet den klassiske almindelige cykel, arrangerer man i 1891 det første store løb, nemlig Bordeaux-Paris. Et løb på 577 km., der bliver kørt med 21,5 km/timen.
Stryknin i rytterblodet
Dengang var det vigtigste ikke, om rytterne var dopede, men at de gennemførte løbet på egen hånd. Hvordan man klarede sig var mindre interessant, så hvis man f.eks. punkterede skulle man selv lappe cyklen.
"Man gjorde brug af de midler, som var til rådighed og man brugte stryknin i små doser", fortæller Verner Møller.
Han mener, at det afgørende skift i den positive indstilling til doping kommer i 60erne som følge af thalidomid-skandalen.
"Man får øje på, at medicin er et fremskridt, men at der også er en bagside af medaljen. Det gør, at man ikke kan bruge medicin offensivt, som man tidligere har gjort", fortæller Verner Møller. Og medicin bliver noget, der er målrettet sygdom.
"Det får en betydning for vores opfattelse af præstationsfremmende medicin", siger Verner Møller. Europarådet har sin første resolution mod doping i 1963 og to år senere kommer dopingkontrollen til cykelsporten.
Dopinglisten
Udover stryknin har cykelrytterne gennem tiden også brugt amfetamin, EPO og de senere år blod- og gendoping. Alle de forsøg, der har været på at definere doping er slået fejl, så nu er doping alt det, der står på dopinglisten. Ikke kun stoffer, men også metoder er nævnt på listen.
"Man har jo sådan set opgivet at give en definition af doping", mener Verner Møller.
Han påpeger, at der er en sandsynlighed for, at dem, der nu vinder et løb som Tour de France, ikke er de største talenter, men måske de mest hårdhudede.
"Problemet er, at dopingkontrollen ikke er 100 % effektiv, så det bliver de mest risikovillige snydere, man kommer til at hjælpe", siger Verner Møller.