De danske hvide snit

• Hør udsendelsen   (27:08)

Danmark foretog flest hvide snit set i forhold til befolkningens størrelse. Men historien om den drabelige behandling begynder et andet sted. Nemlig i Portugal i 1935 hos lægen Edgar Moniz

"I starten opererede de fra toppen af kraniet og sprøjtede absolut alkohol ind i de hvide dele af hjernen. Senere fik han udviklet et særligt instrument, en slags kniv, han kunne føre ind i hjernen og snitte i dele af den hvide substans i hjernen", fortæller Jesper Kragh, phd i det hvide snit.

Ideen til operationen kommer blandt andet fordi man har opdaget, at soldater, der under 1. Verdenskrig blev skadet i de forreste dele af hjernen ændrede personlighed, og nogle forsøg med urolige aber, der blev rolige efter man havde opereret dem.

"Moniz har ikke nogen anden teori end de her forsøg, han har hørt om. Men dengang kunne man udføre den slags operationer uden særlig tilladelse", fortæller Jesper Kragh.

Til hjernen gennem øjet

I USA opsnappede lægen Walter Freeman den nye behandling, men opfandt en ny metode, for han syntes, de kirurgiske operationer tog for lang tid. I stedet for opfandt han en slags issyl, som han kunne få ind i hjernen gennem tårekanalen. Og ved at give issylen et ordentligt hak med en hammer, kunne han få den ind i hjernemassen. Herinde snittede han med issylen i hjernens hvide masse. Walter Freeman udførste 2400 af dén slags operationer og en stor del af dem på sit eget kontor.

Nobelpris og de danske snit 

Med Nobelprisen i 1949 bliver Edgar Moniz' operationer anerkendt af lægevidenskaben. Men allerede et par år tidligere er de danske læger i gang med at skære de hvide snit. I alt bliver der behandlet omkring 4500 danske patienter med behandlingen, hvor langt de fleste af dem er skizofrene. Og ingen stiller rigtigt spørgsmålstegn ved, at man fx kan få urolige unge piger til at blive uhyggeligt rolige ved operationen:

"Det var én af de ting, der også undrede mig. I andre lande er der kritik fra starten, men i Danmark er der stort set ingen. Der er et par enkelte pip, men man finder ingen offentlig debat", siger Jesper Kragh

Gøgereden

Den første danske ombudsmand i 1950'erne kritiserer operationen. Han er den første, der ikke kommer fra psykiatrien selv eller fra lægevidenskaben. Men der skal gå 20 år mere, inden der reelt kommer en stor debat

"Der spiller filmen Gøgereden nok en ret stor rolle, hvor man kan se, der kommer nogle reaktioner efter den", forlarer Jesper Kragh.

Selvom der kun bliver udført ca 10-15 hvide snit om året i 1970'erne, kører debatten for fuld tryk og ombrudsmanden går igen ind i sagen. Det resulterer i den første egentlige undersøgelse af, hvad der sker med de patienter, der har fået det hvide snit. Den viser, at der er langt større bivirkninger, end man hidtil har troet. I dag er det hvide snit henvist til skuffen med eksempler på, hvornår lægevidenskaben slog fejl. Og til Hollywood.