Et foster er ikke et menneske

• Hør udsendelsen   (26:45)

Selvom det måske ligger der og ligner et rigtigt lille menneske på scannigsbilledet, så har fostret reelt set ikke mange rettigheder inden 12. uge. Men ved udgangen af 12. uge, der er abortgrænsen i Danmark, får fostret pludselig mere ret end kvinden til at bestemme selv:

- Man kan sige, det er dér, fostret begynder at udkonkurrere kvindens rettigheder, forklarer jurist Janne Rothmar, der har skrevet phd. ved Københavns Universitet om fostrets juridiske status.

Hvis man ønsker at få abort efter 12. uge skal ens sag for abortsamrådet. Og det er altså ikke længere kvinden selv, der bestemmer, hvad der er bedst for hende, men et panel af eksperter, der vurderer sagen.

Fostret er ikke et menneske
Det er først, når man bliver født, man får menneskerettigheder. Men indtil da - og jo ældre fostret bliver - desto mere overtager det kvindens rettigheder. Fostret får altså mere og mere ret til at blive født.

- Fostret bevæger sig i et gråzone-felt, hvor det ikke er en ting og det er ikke et dyr og det er ikke et menneske. Det har en helt særegen karakter i juraen, fortæller Janne Rothmar.

Der findes ikke en juridisk paragraf, der fortæller, hvornår et foster får rettigheder - det afhænger af situationen.

13årig mor
Selvom fostrene måske burde have samme status uanset dets alder, så svinger det meget i forhold til omstændighederne.

To gravide var begge i 24. uge. Den ene var en pige på 13, der gerne ville have en abort. Her vurderede abortsamrådet, at fostrets rettigheder vejede tungere end den 13årige piges ønske om at få en abort. Den anden kvinde var ude for en trafikulykke, hvor hun mistede sit barn. I dén sag blev de anklagede ikke dømt for at have beskadiget fostret, men en del af kvinden selv.

- Her har vi to fostre, som er lige gamle, men som i hver sin situation bliver opfattet forskelligt rent juridisk, siger Janne Rothmar.