Mænd er psykopater, kvinder borderline
Sundhed på P1 18. november 2009 kl. 15:03
på
P1
Mænd har psykopatiske træk, kvinder har borderline. Omkring 75 % af patienterne med psykopati er mænd, men blandt borderline er det omvendt - her er det største antal nemlig kvinder.
De kølige psykopater
Vi synes, vi har en idé om psykopaten. "Han opførte sig rigtig psykopatisk", kan vi måske finde på at sige. Og så ved vi, at vi taler om den kølige, charmerende og uempatiske type, der gør det hele for sin egen skyld. Den anden type psykopat er dem, der kommer på kant med loven og ender med at blive pålagt en behandlingsdom.
- Man er ret glat og overfladisk også i sine følelsesmæssige og sociale relationer, men samtidig er man god til at give indtryk af, at man ikke er det, siger Tine Wøbbe, ledende psykolog på Sct Hans Hospital.
Psykopati er ikke en egentlig diagnose, men hedder i fagsproget dyssocial personlighedsforstyrrelse. Omkring 1-2 % af befolkningen har lidelsen.
De temperamentsfulde borderline
Psykopati har man studeret i over 200 år, mens borderline er en nyere diagnose, der blev indført i 1980.
- Det centrale er, at borderlinepatienter har problemer med de nære forhold. De kommer i konflikt med folk og har svært ved at være alene, siger Morten Kjølbye, overlæge med speciale i borderline på Århus Universitetshospital.
Det betyder, at borderlinepatienter fx klæber sig til den anden eller skubber ham/hende væk, inden han forlader hende. Derudover har borderlinepatienter voldsomme humørsvingninger, de har tit problemer med deres vrede, de er ofte selvskadende, har impulsproblemer med fx power shopping, ser verden i sort/hvid og mange af dem har depressioner og angst.
Vi er det allesammen
- Vi har allesammen træk fra de her personlighedsforstyrrelser. Vi er allesammen lidt narcisistiske indimellem og andre gange ustabile og mere borderline. Problemet er, når en samling af de her træk bliver for dominerede og skaber problemer, forklarer Tine Wøbbe.
Ifølge Morten Kjølbye bliver det først et problem, hvis man ikke er dynamisk og varieret i sit følelsesliv. Vi bliver alle sammen vrede, men hvis det kammer over, bliver det et problem for patienten. Det er ofte dét, en patient med personlighedsforstyrrelse mangler - det dynamiske og variationen.
- Vi skal jo gerne allesammen være impulsive engang imellem, siger Tine Wøbbe.