Den sarkastiske asociale superlæge, vi elsker
Sundhed på P1 23. december 2009 kl. 15:03
på
P1
Et barn, der skal reddes. En romance i linnedrummet. Og en mystisk sygdom, der skal opklares. Der er naturligt drama og død i lægeverdenen - og derfor et væld af lægeserier.
"Lægeserierne er gode til at levere et spejl af det moderne samfund, og lidt populært sagt, et moderne risikosamfund, hvor man altid er under pres og der altid kan ske noget med vores krop. Og skulle vi blive syge er der nogle til at tage sig af os", siger Anne Jerslev, lektor på afdelingen for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet.
Far fortæller
Lægeserierne i 1950'erne tager sit udgangspunkt hos den privatpraktiserende læge. Han er den rolige, humanistiske og kloge læge, der gerne lige giver en lektion til seerne:
"Der er en patien med en hjertesygdom og så holder lægen en lille tale. I nogle af serierne kigger han endda ud på seeren, hvilket man jo ellers ikke ser i fiktion. Og så hiver han en planche frem og giver et lille foredrag", siger Anne Jerslev.
Selvom tiden er løbet fra kombinationen af OBS! og lægeroman, så giver de første lægeserier alligevel input til senere seriemagere:
"De tidlige hospitalsserier beskæftiger sig allerede med noget, der kommer til at præge serierne i fremtiden, nemlig forholdet mellem den ældre læge og hans turnuslæger", forklarer Anne Jerslev.
M*A*S*H
I 1972 rullede en ny type lægeserie over skærmen nemlig M*A*S*H, Mobile Army Surgival Hospital. Væk var den rolige faderfigur til gengæld for sort humor og en absurd situation.
"Det som lægerne taler om og som også gør dem vanvittige er, at de forsøger at lappe soldater sammen for, at de kan tage i krig igen", siger Anne Jerslev.
M*A*S*H er ifølge Anne Jerslev også en genrehybrid, der blander krigsdrama, lægeserie og sitcom.
Kaos på Skadestuen
I 1990'erne kommer der gang i lægeserien. For et af kendetegnene for 90'ernes lægeserie er, at de er præget af kaos, udrykning og drama.
"Fra starten af 90'erne bliver det altid katastroferne, der komme ind på hospitalerne. Al action speedes op, så det er nogle højspændte dramaer, hvor patienterne er lige ved at dø. Det handler ikke om folk med en langvarig lungebetændelse", fortæller Anne Jerslev.
Mellem de hektiske operationsscener lægger dette årti pauser ind, hvor læger eller patienter reflekterer over liv og død, samfundsmæssige forhold og sygdom.
"Noget af, der også karakteriserer en serie som fx Skadestuen er det vældig emotionelle. Det er store melodramaer, der også indvolverer lægerne selv", mener Anne Jerslev.
En pillespisende sarkastisk asocial superlæge
I 2005 begynder det populære drama Grey's Anatomy, Greys Hvide Verden. Ifølge Anne Jerslev viser Grey's Anatomy tilbage til serierne i 1990'erne. Men en anden serie stikker lidt mere ud:
"Dr. House er den geniale diagnostiker, der overhovedet ikke gider snakke med patienterne. Han er så uforskammet. Han kører så meget sit eget løb og er asocial og overskridet ethvert kodeks for god opførsel. Men samtidig er han meget charmerende, så man kan investere mange følelser i ham", siger Anne Jerslev.
Serien House, om lægen på det diagnostiske afsnit, der som en Sherlock Holmes opklarer sygdomme, viser også tilbage til 50'ernes serier med den enlige læge med sit følge.