Aldrig mere svine-influenza

• Hør udsendelsen   (27:23)

Influenza H1N1 - det man før kaldte svineinfluenza - har fyldt godt i vores mediebillede og bevidsthed i år 2009. Men de store globale udbrud af sygdomme er ikke et moderne fænomen, der kun kommer rundt med flyveren, billige billetter og internationale virksomheder. For de verdensomspændende pandemier har man kendt til i hvert fald siden Den spanske Syge, der fra 1918-1919 slog omkring 20 millioner mennesker ihjel.

- Man kunne kalde det alle pandemiers mor, hvor verden var træt og fattig, og soldaterne vandrede og var med til at sprede sygdommen, forklarer Else Smith, overlæge i Sundhedsstyrelsen. 

Så galt gik det ikke med svineinfluenzaen i Danmark i 2009.

Frygten for sygdom
Det er måske ikke så mærkeligt, at vi har gået og været nervøse for, om den lille vinterhoste var en svineinfluenza. For ifølge læge Lotte Hvas, der har skrevet doktordisputats om medicin til raske, bliver vores hverdag mere sygeliggjort. Fx ved, at vi skal testes flere gange, om vi eventuelt er syge.

- Det handler om, hvordan den enkelte ser på sin egen fremtid. Og hvis man skal gå til alle de her tests vil mange blive bekymrede, siger Lotte Hvas.

Kræver at have det godt
Med alle de mange tests bliver vi selvfølgelig tjekket mere. Men vi går ikke bare til den almindelige læge - vi går også mere til psykolog.

- Folk vil i dag ikke finde sig i at have det dårligt, forklarer Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykologforening.

Men ifølge Roal Ulrichsen må man lære at leve med, at der nogle gange er en sten i skoen og at livet kan gå galt - og går galt.

Pivede mænd
Langt størstedelen af dem, der går til psykolog er yngre kvinder. Og det efterlader selvfølgelig en gruppe derhjemme - nemlig mændene. De kommer alt for sent afsted - ikke kun til psykolog, men også til lægen.

- Vi har jo den dødelige kombination af et Y-kromosom og en forkølelsesvirus, hvor kvinder siger, at mændene er ynkelige. Vi har et meget interessant paradoks, for når mændene så får nogle alvorlige sygdomme, snakker de ikke om det, siger chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen.

Som The Sims
Sundhed på P1 så i 2009 også lidt ud i  fremtiden. Her kan computermodeller af kroppen hjælpe forskerne til at forstå, hvor komplekst og dynamisk et system kroppen er - og hvor mange parametre, der spiller ind, når man fx skal optage medicin:

- Det er det samme, som når børn spiller The Sims. Der er mange faktorer, der er med til at afgøre, om man får et succesfuldt liv eller ej, forklarer Bente Steffansen fra Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet.