Pinocchio i løgnedetektoren

• Hør udsendelsen   (26:40)

Det ville være så nemt, hvis næsen voksede, når vi lyver. Men løgnen er kompleks at spore - selv med de nyeste metoder.

- Løgnen sidder jo ikke noget bestemt sted. Men alligevel er der forskellig aktivitet i hjernen, når vi forsøger at lyve, fortæller neuropsykolog ved Københavns Universitet Anders Gade.

Hjernens løgnecenter sidder primært i den forreste del af hjernen mellem de to hjernehalvdele. Og ved lægge folk ind i en magnetscanner, kan man måle aktiviteten i hjernen.

Tanken bag teknikken til løgnedetektion er, at det kræver en større anstrengelse at lyve, fordi man skal overvåge, hvad man siger, forklarer Anders Gade. Når vi taler sandt, taler vi bare, men når vi lyver går nogle kontrolområder i hjernen i gang med at holde øje med løgnen.

Når man måler på blodgennemstrømningen i det område af hjernen, er her øget aktivitet - og derfor sandsynlighed for, at personen lyver.

De flydende hekse
Magnetscanneren er det nyeste værktøj i jagten på løgnens anatomi. For mennesket har altis været optaget af at afsløre løgnen - og tidligere tog man noget mere drastiske metoder i brug.

I den tidligere Middelalder, år 1050-1200, havde man gudetests, hvor den anklagede skulle bevise sin uskyld ved guddommelig indgriben. Man kunne blive sat til at bære jernbyrd, glædende jern, og hvis der tre dage efter ikke var sår på hænderne, måtte det skyldes gudernes hjælp. Og at man var uskyldig.

Under hekseprocesserne, 1400-1600tallet, kunne heksene bevise deres uskyld med vandtesten. Her blev den anklagede smidt i vandet og hvis hun flød ovenpå, var det tegn på guddommelig indgriben - og kvindens uskyld.

Og der går mange år inden man finder en mere videnskabelig måde at forsøge at afsløre løgnen.

Nemt at snyde
I 1920erne kommer polygrafen, løgnedetektoren. Den måler puls, åndedræt den galvaniske hudrespons. Den viser, hvor nemt svag strøm bliver transporteret gennem huden. Populært siger man, at man sveder mere - og huden bliver bedre til at lede strømmen rundt, hvis man bliver forskrækket, ophidset eller prøver at lyve. Problemet med denne her gammeldags løgnedetektor er, at nogle personer reagerer meget lidt - og at den er nem at snyde:

- Man kan fx tage en dyb indånding lige inden man skal svare. Det er nok til at få GSR-svingningerne i gang, siger Anders Gade. Eller man kan bide sig i tungen. Så det er altå en meget følsom metode - og det er også derfor mange lande ikke vil bruge løgnedetektoren i retssager.

Ifølge Anders Gade kommer der nok til at gå temmelig lang tid, inden vi ser resultater fra den nyeste metode, magnetscannere, i retssager. For den er, indtil videre, også nem at snyde. Man kan fx tænke på noget ubehageligt eller frækt - og så vil blodtilførslen til de målte områder stiger.