Et gen kan give depression

• Hør udsendelsen   (27:02)

En række danske forskere har slået fast, at der er en klar sammenhæng mellem at have et særligt depressionsgen, de forkerte omstændigheder og at udvikle depression.

- Har man det her gen og er man udsat for mindre lys, som man fx er om vinteren, så har man risiko for at udvikle en vinterdepression, siger Gitte Moos Knudsen.

Det her depressionsgen giver en større skrøbelighed og altså en større risiko for at udvikle en depression, hvis man er udsat for nogle ydre stressfaktorer som fx en nær slægtnings død, en ulykke eller manglen på lys.

Still got the blues
Lige præcis manglen på lys rammer langt bredere end folk med en regulær vinterdepression. For vi danskere har winther blues. Vi er trætte, lidt nedtrykte og ugidelige. Og det er faktisk ikke så mærkeligt, at en stor del af os går ned i tempo og energi, når vi rammer en mur af mørke, kulde og en bleg vintersol. For vores seretonin-niveau svinger - og det får humør og oplagthed til at svinge med. Men de største svingninger ser man hos dem med depressionsgenet.

- Det vi ved i dag er, at det er kombinationen af et specielt gen og nogle ydre omstændigheder, der gør, om man udvikler en depression, forklarer Gitte Moos Knudsen, der er professor på Neurobiologisk Forskningsenhed og leder af CIMBI, Center for Integreret Molekylær Billeddannelse af Hjernen på Rigshospitalet.

Ud med et vognsæt
Grunden til, at man kan udvikle en vinterdepression er, at serotoninniveauet svinger meget hos folk med det her gen. Og det Gitte Moos Knudsen blandt andet har kigget særligt på, er den såkaldte seretonintransporter.
En lille slags togvogn, der futter rundt mellem cellerne og sørger for, at der er et fint niveau af seretonin i hjernen. Men hos folk med en depression er seretonin-niveauet for lavt. Der er nemlig for mange togvogne om opgaven, så hver vogn kører rundt med for lidt stof. De har altså et for højt niveau af seretonin 2A-transporteren - og for lidt seretonin.

- Det vi kan se er, at der er nogle sammenhænge mellem ydre stressfaktorer som fx vinter og mangel på lys og at hjernen reagerer på de stressfaktorer på en relevant måde, siger Gitte Moos om, hvorfor den antidepressive medicin virker. En del af Gitte Moos Knudsens forskning har altså slået fast, hvorfor den antidepressive medicin, der tager et par seretonintogsæt ud, virker.

Ingen diagnose uden læge
Man kan finde det her depressionsgen med en simpel blodprøve, men det at man har genet betyder ikke, at man så helt sikkert får en depression. Og derfor vil man heller ikke hverken diagnosticere eller behandle folk med det her gen forebyggende:

- Antidepressiv behandling skal foregår sådan, at man skal snakke med folk og finde ud af deres symptomer og derefter tage stilling til, om det er relevant at behandle. Bare at behandle på et gen ville man aldrig gøre, slår Gitte Moos Knudsen fast.