Vacciner er business
Sundhed på P1 25. januar 2010 kl. 11:03
på
P1
Vacciner er til befolkningens bedste. Men det er også benhård business, hvor det kan betale sig at vaccinere pigerne mod HPV, men ikke drengene.
Bøsserne kan ikke betale sig
Inden man overhovedet overvejer at sætte et nyt vaccinationsprogram i søen er der selvfølgelig en masse kriterier, der skal være opfyldt. Virus skal helst kun findes i mennesker, sygdommen skal være alvorlig nok til det er nødvendigt at vaccinere, vaccinen skal være effektiv med få bivirkninger og befolkningen skal mene sagen er seriøs nok så de tager mod tilbuddet. Men så er det i høj grad også et politisk og økonomisk spørgsmål.
Da man begyndte at tilbyde piger i 12års-alderen vacciner mod HPV-virus, der kan føre til livmoderhalskræft, var det ud fra en betragtning om, hvad det koster at have syge kvinder med livmoderhalskræft og hvad det koster at vaccinere alle landets piger, mener Allan Randrup, der er professor på Institut for International sundhed, immunologi og mikrobiologi ved Københavns Universitet.
Drengene får ikke tilbud om en HPV-vaccine, for antallet af kræfttilfælde hos drenge/mænd, er få i forhold til, hvad det ville koste at vaccinere alle drengene. Ved at vaccinere drengene kunne man beskytte de piger, der ikke selv fik en HPV-vaccine og så kunne man beskytte en særlig gruppe:
- De homoseksuelle mænd kan udgøre et særligt reservoir, som man ikke kan komme i nærheden af, hvis vi kun vaccinerer pigerne og de har risiko for analkræft. Man kunne overveje, om ikke andet af etiske årsager ville tilbyde dem vaccinen, siger Allan Randrup.
Mæslinger i rundkreds
Hvis vi alle sammen skal være beskyttet mod en sygdom som fx mæslinger eller røde hunde, så skal 95 % af alle danskere være vaccinerede. Det betyder nemlig, at de sidste 5 % er beskyttede, fordi sygdommen ikke har nok folk at overleve i. Her beskytter man fx også dem, der har et meget dårligt immunsystem og som ikke kan tåle eller reagere på vacciner. Hvis mindre end 95 % af befolkningen er beskyttet er det med til at undergrave denne her flokimmunitet. Og derfor er det en rigtig dårlig idé at ville få ens børn til at gennemleve fx en mæslingesygdom naturligt.
- Hvis vi ser på, hvor farlig sygdommen er i forhold til, hvor farlig vaccinationen er, kan man slet ikke sammenligne de to, mener Allan Randrup. Mæslinger giver hjernebetændelse hos 1/3000 smittede børn, mens vaccinen kan give alvorlige bivirkninger hos 1/1 mio børn.
- Alene ud fra den betragtning ser jeg ingen grund til, at man skal udsætte sine børn for den risiko, siger Allan Randrup. En vaccination giver ikke altid den samme grad af beskyttelse som at have haft sygdommen. Et andet problem kan være, at der vokser så mange op der ikke har beskyttelse mod fx mæslinger og der er derfor ophobet befolkningsgrupper og som derfor er modtagelige som voksne og det er straks meget alvorligt som man set i vores nabolande.
- Vi ligger på grænsen af, hvad man kan tillade os med hensyn til antal uvaccinerede for at sådan nogle situationer kan finde sted.
Fremtidens vaccine
En vaccine skal ind og provokere immunsystemet til at komme op af starthullerne og reagere. Men samtidig skal reaktionen være så mild at vi ikke bliver syge. Og sådan en mulighed er der måske med DNA-vaccinen. Her kan man overføre DNA direkte ved at skyde det ind i huden eller tage et virus der ikke er sygdomsfremkaldende og sætte det sammen med gener fra en bakterie eller virus, der er sygdomsfremkaldende. På den måde bruger man den svage virus til at bære arvematerialet ind i kroppen. Som at sende et fingeraftryk af sted. Her tager kroppen et billede af farlige molekyler og det billede bliver lagret i immunsystemets hukommelse.
- Hvis vi én gang har set en mikroorganisme så er vi meget ofte immune overfor den samme og nogle gange ofte for nært beslægtede mikroorganismer.
Og selvom det måske kan lyde voldsomt at få skudt DNA ind i kroppen, så ladet det ikke til at være farligt.
- Det der netop har været et argument mod DNA-vacciner er, at man frygtede det her fremmede DNA skulle gå ind i vores celler være cancerfremkaldende ved at gå ind og ændre i vores arvelige egenskaber. Men det er der intet, der tyder på.
DNA-vaccinen fungerer ikke så godt på mennesker endnu, så en vaccination med DNA ligger i hvert fald 10 år ude i fremtiden, mener Allan Randrup. Til gengæld kan man måske bruge den til at provokere kroppen til at reagere yderligere på en almindelig vaccine.