Spirituelle læger er tabu

• Hør udsendelse   (27:00)

Det mener i hvert fald lederen af et netværk for spirituelle læger. I netværket Spirituelt Orienterede Læger i Danmark, er der plads til at diskutere de mere alternative emner, der ellers i den naturvidenskabelige verden har ry for at være noget hokuspokus.

- Den vigtigste grund til at jeg har lavet det her netværk, er fordi jeg har mærket manglen på et sted hvor det var okay at have disse emner at tale om, fortæller Marianne Kirkskov, der er stifter af det nye spirituelle netværk.

Marianne Kirkskov vil skabe et trygt forum, hvor man som læge kan diskutere sin interesse for det alternative. Det har mange læger ifølge Marianne Kirkskov ikke mulighed for i deres normale omgivelser, da læger med en spirituel tilgang til kroppen findes som små øer rundt om i det danske sygehusvæsen.

Tabu i en stærk lægekultur

Man kan undre sig over hvorfor det skal være så svært at tale om de spirituelle emner, og hvorfor der overhovedet er brug for et netværk til at diskuterer disse ting. Men i følge Marianne Kirkskov er spiritualitet i en ellers hard-core lægeverden et stort tabu.  
 
- For nogle vil det føles som at springe ud af skabet, fordi der ligger rigtig mange dybe overvejelser bag ved, som ved første øjekast slet ikke harmonerer med det, som man i øvrigt foretager sig på sygehusene.

I Danmark har vi en stærk lægekultur, og det kan være en hæmsko for indførelsen af noget nyt. Alternative behandlingsformer og spirituelle tilgange til sundhed og sygdom, harmonerer ikke med den lægevidenskabelige kultur, og derfor kan det være meget anstrengende at forsøge at indføre nogle nye tankegange i en meget stærk læge-kultur, som er højt respekteret i vores del af verdenen. 

Anonyme læger

I SOLiDanmark er der i øjeblikket omkring 37-40 medlemmer, men blot 13 ud af disse har valgt ikke at være anonyme.

Ifølge Marianne Kirkskov er anonymiteten vigtig for at skabe de trygge rammer. Men den store andel af anonyme medlemmer peger også på at folk er bange for at miste noget.

- Helt konkret ved jeg, at nogle frygter at miste deres jobs. De ikke ved hvordan ledelsen vil forholde sig til interessen for det alternative. Selvfølgelig kan vi ikke vide om den frygt er velbegrundet, vi kan bare konstatere, at den er der.