Barnløshed - en folkesygdom?

• Hør udsendelsen   (28:59)

Vorherre var en vis mand, da han gav de små børn til de unge mennesker.
Det er et gammelt mundheld, som i tidens løb er blevet overhalet af videnskab, ligestilling og velfærdssamfund. I dag kommer ca. 10% af de nyfødte danskere til verden takket være fertilitetsbehandlinger mod manglende frugtbarhed hos forældrene.

Et ufrugtbart samfund
Og bag dette tal skjuler sig den kendsgerning -eller tab om man vil - at i samme periode er mellem mellem 16% og 27% blevet behandlet for infetilitet, men uden at føde et (levende) barn.

- Det er alt for høje tal både set i relation til folkesundheden og til samfundets udvikling og det målt med WHO's definition af Infertilitet som en sygdom og antallet af de kvinder mellem 35 og 45 år, som forsøger at blive gravide, kan det karakteriserers som en folkesygdom, der kræver en mangesidet indsats fra samfundets side.

Lone Schmidt er dr.med., forsker og lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Sammen med overlæge Anja Pindborg er hun redaktør og bidragyder til en ny sundhedsfaglig lærebog 'Fertilitet og Sundhed'. Her belyses årsag til og virkning af den voksende ufrugtbarhed blandt både kvinder og mænd af en række eksperter.

- Den gruppe mennesker, som oplever ufrugtbarhed er fører ikke anderledes livsstil end  den øvrige befolkning, men der er en række hensyn, som man kan tage både samfundsmæssigt og personligt, som kan forebygge at fertilitetsbehandlinger i det stadig voksende antal som vi oplever.

Årsager til manglende fertilitet
Ud af en række årsager peger Lone Schmidt på kønssygdommen Clamydia, som er udbredt hos unge fra teenagealderen og som forskningen viser har betydning for kvinders infertilitet. Den nyeste forskning peger på at sygdommen også har betydning for mænd i form af nedsat sædkvalitet. En skavank, men endnu ikke kan 'helbrede'.

Miljøforhold spiller en rolle, men også noget så personligt og jordnært som alder. danskerne er simpelthen for gamle, når de kommer frem til den del af livet hvor de danner familie.

- Først er der jo lige et par ting, der skal være på plads inden de planlægger at få børn: et uddannelsesforløb, der bliver længere og længere med en tilsvarende dårlig økonomi, så en passende bopæl, en god indkomst og fast arbejde, men så er de fleste over 30 år inden de får det første barn.

Det betyder især for kvinders vedkommende, at frugtbarheden svækkes med rekordfart i de kommende år. Og det gælder også i forhold til at opnå et positivt resultat i forbindelse med fertilitetsbehandlinger.

Det er en viden som langt de fleste ikke har viser en række sociologiske undersøgelser. Men det er vigtigt og her bør samfundet sætte ind og gøre det attraktivt for unge mennesker at stifte familie.

Det kræver en holdningsændring - også hos politikerne - i forhold til uddannelsessektoren og sociale ordninger, såsom ordentlige boligforhold og en økonomi som familien kan leve af.
I den forbindelse kan der blive tale om tilskud, men man kunne også indrette studievilkårene sådan, at det var muligt at kombinere det med lønnet arbejde.

Kravet om intense studieforløb med efterfølgende 'praktik' og karrierekrav koster dyrt i forhold til en naturlig familiedannnelse. 

Det fremgår af 'Fertilitet og Sundhed' som er skrevet til undervisningsbrug på de sundhedsfaglige uddannelser. Lone Schmidt og Anja Pindborg har redigeret den og selv bidraget til indholdet sammen med andre faglige eksperter.