AV! Har du gigt eller bare ondt i ryggen?
Sundhed på P1 20. august 2012 kl. 11:03
på
P1
AV! Det er navnet på en speciel klub, som snart ser dagens lys. For det gør jo av, når man har ondt i ryggen - for slet ikke at tale om det, der ofte er den skjulte eller åbenlyse følge, en gigtsygdom.
Gigtforeningen har gennem årene taget det seriøst, at over 80% af den danske befolkning har haft behandlingskrævende rygsmerter, især lændesmerter, som har betydet, at de i perioder ikke har kunnet passe deres arbejde eller har søgt behandling i sundhedssystemet.
Man har derfor inkluderet alle former for rygsmerter og lidelser i foreningens arbejde, men har ikke oplevet at budskabet er kommet bredt ud i befolkningen. Det er heller ikke almidelig kendt at mange børn og teenagere er godt på vej til at etablere varige ryglidelser på grund af uhensigtsmæssig adfærd i skolerne.
Skolebørn skal være urolige
Lene Witte, direktør i Gigtforeningen, gør i den forbindelse opmærksom på en opfordring, som Gigtforeningen ved skoleårets begyndelse sendt ud til lærere og forældre,
- Børn skal røre sig, ikke kun i gymnastiktimer og frikvarterer, nej de skal kunne bevæge sig i løbet af timerne sidde på bordene, hoppe og danse rundt, og hvad der nu er naturlig for dem. Det erganske vist imod den herskende opfattelse af disciplin, men en hensigtsmæssig adfærd, hvor de har mulighed for at følge deres naturlige drift til at bevæge sig, kan godt indarbejdes.
Også hos teenagere og unge ser man et voksende antal ryglidelser og i en tid, hvor computersystemer tager til i omfang og tilgængelighed, så stort set al aktivitet inklusive sociale kontakter kan foregår pr. fjernbetjening er der endnu mere grund tid at være opmærksom på arbejdsstillinger og motion for den kategori af befolkningen.
Gør en indsats for din ryg
I forbindelse med den nye stor Rygkampagne, som foreningen er ved at lægge sidste på, har Hanne Albert været inddraget. Hun er seniorforsker og lektor ved Syddansk Universitet i Ryglidelser og kan nikke genkendende til den voksende skare af ganske unge, der kommer i kontakt med behandlngssystemet på grund af rygsmerter.
Men for såvel den kategori, som for andre unge som gamle, er hoevdproblemet, at de ikke er opmærksomme på at den enkelte kan gøre meget for at forebygge ryglidelser og for at genoptræne og styrke kroppen, hvis man allerede har fået dem.
- Rigtig mange ryglidelser og også klassiske gigtsygdomme kan faktisk minimeres og helbredes, hvis man søger behandling og selv gør en indsats efterfølgende. Det sidste kniber det med. Når først folk har fået en behandling og smerterne er forsvundet - i denne ombæring - ja så glemmer de deres øvelser og motion, indtil ryglidelsen dukker op igen. For det gør den periodisk, hvis man ikke selv gør en forebyggende indsats.
Gigtforeningens kampagne om ryglidelser ruller hen over det ganske land i efteråret. Man kan læse mere om såvel gigtsygdomme som ryglidelser på foreningens hjemmeside. Her kan man også få ideer til, hvordan man selv henover dagen kan finde frem til sjov motion og socialt samvær i ganske få minutter. F.eks. ved at danse ......