Prostatakræft - sygdom eller sygeliggørelse

• Hør udsendelsen   (27:01)

Prostatacancer er en naturlig følge af at mænd bliver ældre. Det er også den mest behandlede cancersygdom i Danmark. Men spørgsmålet er, om man med den udbredte screening og behandling, der rent faktisk foregår, gør raske mænd syge og behandler de forkerte med de bivirkninger, dét kan have både psykisk og fysisk i form af f.eks. impotens og vandladningsproblemer.

Professor Torben Ørntoft fra Århus Universitetshospital Skejby leder et stort forskningsprojekt, som skal klarlægge de cellemæssige forskelle på en aggressiv og arvelig form for prostata og den mere godartede type. Desuden arbejder man på at finde en klinisk anvendelig og sikker markør for sygdommen, som man mangler i dag. Den nuværende PSA-markør, som måles i en blodprøve er ikke troværdig.
 
Torben Ørntoft har skrevet nedenstående artikel til Propa - foreningen for mennesker med prostatakræft: 
  
Nye metoder til undersøgelse for prostatakræft
Vi arbejder på et forskningsprojekt vedrørende prostatakræft finansieret af Det strategiske Forskningsråd og Kræftens Bekæmpelse. Formålet med projektet er tosidigt; dels at finde de raske mænd der skal screenes med PSA fordi de har høj risiko for at få diagnosticeret PC, dels at finde de mænd der har en aggressiv sygdom som kræver fjernelse af prostata kirtlen.
 
I det første projekt vil vi indrullere patienter hos de praktiserende læger i Region Midtjylland, som henvender sig for at få målt PSA i blodet som et sundhedstjek. De vil få tilbudt at vi bestemmer den genetiske risiko for at få prostatakræft ved brug af deres arvemasse, som vi får fra en blodprøve.

Arvelig prostatakræft
Ved at kombinere forandringer der disponerer for prostatakræft i arvemassen med familiehistorien, kan vi udvælge de mænd der har stor risiko for prostatakræft (over 30% risiko). Disse mænd vil blive anbefalet at få målt PSA en gang om året for at finde en eventuel fremkomst af prostatakræft tidligt. Markøren PSA virker bedst hos mænd med høj risiko, og er ikke velegnet til mænd med almindelig eller lav risiko.
 
I projektet vil vi sammenligne effekten af denne risikobestemmelse med en kontrolgruppe, der følger den almindelige praksis for håndtering af disse mænd. Desuden vil vi lave en spørgeskema- undersøgelse af hvordan mændene håndterer den type informationer; om de bliver skræmte eller er glade for det..
 
Agressiv prostatakræft
I det andet projekt, hvor vi ser på om en diagnosticeret prostatakræft er aggressiv eller ej, vil vi anvende avancerede molekylære metoder, til at analysere hvordan arvemassen reguleres i kræftcellerne. Dette er afgørende for om cellerne opfører sig aggressivt og vokser uhæmmet, eller om de er mere civiliserede.

De aggressive celler formoder vi har et bestemt mønster i arvemassen, som vi kan kortlægge og bruge til at analysere nye kræfttilfælde for, om dette mønster er til stede. Disse kræfttilfælde vil i så fald skulle have en mere radikal behandling og en tættere opfølgning  end de mere civiliserede kræfttilfælde.

På sigt vil man måske helt kunne undlade at fjerne prostata i disse tilfælde da de udvikler sig meget langsomt. Denne udviklingstakt vil vi studere i projektet.
 
Forskningsgruppen bag projektet 'Forebyggelse af unødig sygeliggørelse og behandling i forbindelse med diagnostiocering og behandling af prostatakræft' består af læger og molekylærbiologer fra Molekylær medicinsk afdeling (Moma) på Aarhus Universitetshospital, Skejby samt fra Urinvejskirurgisk afdeling og Patologi afdelingen. Forskningsenheden for almen praksis ved Aarhus Universitet står for arbejdet med patienter ude i almen praksis.