Sygdommens og sorgens sprog

• Hør udsendelsen   (55:59)

"Når patienten er rask, er forholdet sygt," skriver ægteparret Susan og Alan Binau i deres nye bog "Til sygdom os skiller. Sådan overlever kærligheden, når det er svært".

I oktober 2006 fik Susan Binau konstateret kræft, og i en periode gik alle parrets ressourcer med at kæmpe mod sygdommen.

Da Susan endelig blev erklæret rask, stod de foran en ny udfordring: at helbrede parforholdet. Det blev en lang, sej proces, hvor ærlighed, kommunikation og en accept af livets foranderlighed var vigtige ingredienser.

I dagens Tro og eksistens fortæller de om baggrunden for bogen og om at komme videre efter en krise, som forandrede begge parter i forholdet og dermed også præmisserne for selve forholdet.

Susan reagerede på sin sygdom med at blive endnu mere aktiv og udadvendt end før. Hun startede egen virksomhed og gik i gang med at skrive sin første bog "Mor, må jeg få din pc, hvis du dør?".

Alan derimod købte sig ud af den virksomhed, han havde været medejer af i en årrække, satte mere tid af til familielivet og gik i gang med at skrive sange om den krise, han oplevede.

Forandringerne betød, at Susan og Alan måtte lære hinanden at kende på ny og kæmpe for at finde fælles fodfæste i livet igen. Det gjorde de blandt andet ved at prioritere de små ting, der kan give gnist og dybde i forholdet - og ved at kommunikere klart og ærligt.

Netop kommunikation er nøgleordet for dagens eftertanke, som er 62 årige Grethe Andersen. For fire år siden døde Grethe Andersen tvillingesøster, som hun var meget nært forbundet med, og i årene efter oplevede hun, at mange mennesker havde svært ved at tale med hende om hendes sorg.

Et halvt år efter søsterens død begyndte hun at samle de sårende og akavede kommentarer, hun blev mødt med - og de blev udgangspunktet for bogen "Sorgsprog - tak for nu og altid".

I bogen forsøger Grethe Andersen at vise, hvordan vores manglende evne til at kommunikere med en sørgende kan gøre stor skade - og give anvisninger på, hvordan vi ved at blive mere bevidste om vores måde at kommunikere på kan åbne for en lægende og respektfuld dialog med mennesker i sorg.