Om konkurrencen
Hvad er liv? Hvordan lyder liv? Lav et lydklip, som illustrerer "Liv" og deltag i Ultralyds konkurrence.
Programmet 'Ultralyd' er et frirum, hvor lydentuasiaster kan dyrke deres lyster. Vi vil gerne give lytterne den samme mulighed for at få deres eksperimenter i æteren. Håbet er at deltagerne vil benytte denne konkurrence til at lege med lyden og gøre brug muligheden for at lave sætte sit fingeraftryk på P1s radioflade. Vi kigger efter det mest underholdende, mest originale og mest kunstneriske bidrag, når konkurrencens vinder skal kåres. Så alt er muligt.
Lydklippet kan være et lydværk, en reportage, montage, et radio-digt eller noget helt andet. Eneste specifikation er, at det skal være lyden af liv fra lytter til lytter.
Den bedste auditive illustration af tilværelsen præmieres med optageudstyr til en værdi af 5.000 kr.
Et udvalg af de indsendte værker vil blive sendt henover sommeren 2006.
Værkets varighed skal være max 3 minutter. Du skal sende det på en cd til Ultralyd inden 1. juli 2006.
Læs mere og download tilmeldingsformularen her.
Præmierne
1. Præmie Pro Tools redigerings-software med en M-Box til PC / Mac + Mikrofon
2. Præmie Dab radio
3. Præmie Dab radio