Turbo
Sendt 24. oktober 2004 kl. 16:30
på
P1
24. okt. 2004 00.00
I anledning af Per Højholts død sender Ultralyd "Turbo - en spacefiction". Udsendelsen er en radiofonisk udgave af digtsamlingen Turbo, som Højholt lavede sammen med Peter Kristiansen og Clemens Johansen i 1969.

Peter Kristiansen fortæller om Højholt: Per var en luftakrobat og en tankernes svale. Hans naturlige luftlag, som han konstant trak op i, var de luftstrømme, hvor inspirationen flød frit. Hans afsæt var anekdoterne, som han susende manørerede rundt i med ord som JAMEN.. DÆLEME..DÆLEME...ÅSÅ..EGGÅ..Å EDDERMANE efterfulgt af frygiske kæmpefnis, der satte turbo på nye talestrømme i den brede jyske letsnakkende jargon, hvor han fangede ens pointer nærmest før de var sagt, og førte dem videre til nye luftlag. Han var en humorens mester og havde et ironisk falkeblik for jordelivets aparte tildragelser, som han spiddede i kærlige luftspejlinger og tankebobler. Han var en samtalens partner og samtidig så lydhør, at man næsten ikke behøvede at sige noget. Han var næsten for grandiøs som menneske og besad en imødekommenhed og iderigdom, der langt overgik A.P. Møllers på det pengemæssige".
I denne nyrestaurerede udgave er stykket garneret med en telefonsamtale fra 2001 mellem Per Højholt og Ultralyds Jesper Ravn.
Se Turbo video mix af Monibobtor:
http://www.dr.dk/p1/aspinclude/PlayMedia.asp?ClipID=8864
Ultralyd sender hver søndag kl. 16.30 og genudsendes den følgende lørdag kl. 22.25.