Arabisk-dansk kirke i New York
Verden Kort 02. april 2009 kl. 16:55
på
P1
Kører man fra Manhattan over Brooklyn Bridge, ender man i Brooklyn på Long Island. Fortsætter man sydpå derfra med undergrundsbanen, stopper toget efter en halv times tid i bydelen Bay Ridge, som er et af de største arabiske kvarterer i New York.
Her ligger en kirke. Helt præcist på Ovington Avenue 345 i Bay Ridge. Kirken blev bygget i slutningen af 1800-tallet af danske indvandrere, og i mange år var den centrum for det lille danske samfund. Med tiden flyttede danskerne væk, og deres kirke blev siden den første arabiske kirke i USA.