preload loader
Patagonia
 

Det vilde vesten ligger i Argentina

Verden kort 28. april 2011 kl. 16:55 på P1

På Sydamerikas sydspids ligger Patagonien. Et vildt og vindomsust område elsket og skildret af videnskabsmanden Charles Darwin og senere forfatteren Bruce Chatwin.

Men siden 1960'erne er unge som knap så unge valfartet til området og ikke mindst byen El Bolson for at dyrke håndværk og leve økologisk. Tiltrukket af byens ry for slowness og den storslåede natur.

Selv berygtede forbrydere som Butch Cassidy og The Sundance Kid har forsøgt sig som kvægdrivere i området. 

Lovløst land
Robert Leroy Parker og Harry Longabaugh som de to bank -og togrøvere retteligt hed gemte sig i begyndelsen af 1900 tallet i Patagonien for detektivbureauet Pinkerton.

Så fik de revolverkløe, røvede en bank og måtte forlade stedet. Men deres hytter står stadig intakte tilbage som monument over de lovløse tider.

Tider som på sin vis ikke er helt overståede. For Patagonien tiltrækker ikke bare mennesker med hang til stor natur og simple living. Også udenlandske firmaer slår sig ned i stor stil og de har i nogens øjne meget frie tøjler.

Frihed for folk og firmaer
Senest har tøjfirmaet Beneton købt et enormt stykke jord i Patagonien. Noget efterkommere af den oprindelige indianske befolkning i området er stærkt utilfredse med.

Både Argentinske og udenlandske mineselskaber får desuden lov at udforske bjergsider og undergrund selvom Patagonien svæver på nogle af verdens største ferskvandsressourcer.

Det liberal grænsende til det lovløse har altid været essensen af Patagonien.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelægger

Rune Harritshøj

 
 

Lyt til

Torsdag kl. 16.55 - 17.00

 

Få Verden kort som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste Panorama

 

Seneste fra Orientering

Seneste fra Orientering
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Verden kort > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.