Lidt om afstande i rummet
Videnskaben kort 03. august 2010 kl. 16:55
på
P1
Pressemeddelelser ses næsten dagligt i alverdens medier, med nye flotte og uimodståelige billeder af nogle af universets undere.
Supernova eksplosioner, stjernefødsler, kometnedslag på solen, galaktiske tåger og billeder der har fanget begivenheder, der er sket kun ganske få millioner år efter selve universets fødsel.
Alle disse optagelser og opdagelser fortæller om afstande på millioner eller milliarder af lysår. Talstørrelser og begreber det stort set er fuldstændigt umulige at forstå, når man er vant til at måle i meter og kilometer og ellers ikke beskæftiger sig med astronomi, i det mindste på hobbyplan.
Astronomisk enhed
Astronomien tager udgangspunkt i metersystemet og bruger det i afstande der typisk er inden for et par millioner kilometer.
Derefter går man over til en enhed man har defineret som gennemsnitsafstanden mellem Jorden og Solen. Den kaldes på dansk AE eller astronomisk enhed og er cirka lig med 150 millioner kilometer. En distance der svarer til en flyvetur rundt om Jordens ækvator 3750 gange.
Så afstanden imellem Jorden og Solen er altså lig en astronomisk enhed. Tilsvarende er afstanden til Mars, cirka halvanden astronomiske enhed.
På den måde er det lettere at for astronomerne at få et overblik og fornemmelse for afstandene i solsystemet.
Enheden astronomisk enhed, er det første trin i det man kalder for afstandsstigen.
Det næste trin hedder lysår.
Lysår
Lys år er svært at forstå, fordi det blander begrebet tid med afstand og det kan godt forvirre.
Men det er faktisk et meget præcist udtryk.
Afstanden et lysår er lig med den strækning, lys tilbagelægger på lige præcist et år.
Og da Lysets hastighed er jo konstant og meget høj, 300.000 km i sekundet, så skal man altså gange de 300.000 km med det antal sekunder, der går på et helt år, for at få den afstand lyset har tilbagelagt i det tidsrum - altså et lysår.
Og hold nu fast - et lys år er lig med 9.460.730.472.580, (ni billioner, 460 milliarder, 730 millioner, 472 og 580 tusinde) kilometer, hvilket forklarer hvorfor astronomer vælger bare at sige et lysår.
Parsec
Tredje trin hedder parsec og forkortelsen står for - parallaksen for et buesekund.
Definition er lidt teknisk, men en parsec er lig 3 ¼ lysår.
Og her stopper det så med nye betegnelser men så bruger de latinske KILO = 1000, MEGA, = 1 million GIGA, = milliard foran parsec når det er påkrævet. Ligesom man bruger det om harddiskes størrelser.
Her er en liste over afstande i rummet til vores egen stjerne, solen.
Mars - 228 millioner km 1.52 ae
Jupiter - 779 millioner kilometer - 5,2 ae
Pluto - mellem 30 og 50 ae
Solsystemets diameter - 1 lysår
Nærmeste stjerne - Proxima Centauri - 4,3 lysår
Orion tågen - 1900 lysår
Carina tågen - 7.500 lysår
Den Store Magellanske Sky - 168.000 lysår
Andromeda galaksen - afstand til jorden - 2, 25 millioner lysår
Sombrero Galaksen - 28 millioner lysår
Virgo Hoben - 50 millioner lysår
Fjerneste galakse - 13 milliarder lysår.