preload loader

PETE apparatet bliver testet inde i et vakumkammer.

Foto: Nick Melosh

 

Skrevet af: 

 

Solenergi udfordrer olien

Videnskaben kort 17. august 2010 kl. 16:55 på P1

En helt ny proces, der kombinerer lys og varmestråling fra Solen til at lave elektricitet, kan vise sig at være dobbelt så effektivt som eksisterende, kendte solcelle teknologier.

Opdagelsen er netop blevet offentliggjort i Nature Materials Online den 1. august i år og hvis artiklen holder vand, ser det ud til, at vi måske ikke behøver være så bekymret for fremtiden, sådan rent energimæssigt i hvert fald.

Processen, photon enhanced thermi-onic emission, kort kaldet for PETE, er nemlig så billig, at den kan konkurrere med olien som energikilde.

Videnskaben Kort har ringet til manden i spidsen for projektet, assistent professor ved Stanford Universitet i Californien, USA, Nick Melosh, og spurgt ham om det virkelig kan passe.

- ja, det har under alle omstændigheder potentialet, til at være sandt. siger Nick Melosh i telefonen og fortsætter med at fortælle, at de med deres eksperiment har vist, at de har en ny fysisk proces der i teorien kan ende med at fordoble energi-effektiviteten i forhold til hvad den nuværende solcelle-teknologi kan præstere.

Han understreger, at de reelt har demonstreret at teknikken bag fysikken findes, men altså endnu ikke vist, at det i praksis vil være effektivt nok til at kunne ende som et kommercielt produkt.

Den grundlæggende ide
Nick Melosh fortæller endvidere at den grundlæggende ide er, at de vil høste og udnytte noget af den varme-energi der normalt går tabt i en almindelig solcelle og for at kunne gøre det, kræver det omstændigheder under høje temperaturer.

Normale solceller præsterer nemlig dårligere, jo høje temperaturer de arbejder under, så derfor er det ikke muligt med den nuværende solcelle-teknologi.

Det, Nick Melosh og hans forskerhold fandt på, var en ide der tillod dem at konverterer solenergi til elektricitet ved en høj temperatur og bruge den overskydende varme effektivt. Den teknik er grundlæggende anderledes end den nuværende, men ellers kan man for nemhedens skyld beskrive den nye teknik, som en solcelle der virker ved høje temperaturer.

Simpelt design
Ideen er, at de vil designe deres system, så det er både simpelt og justerbart, så det let kan implementeres med allerede eksisterende teknologi på allerede eksisterende solfarme, fortæller Nick Melosh.

Han fortsætter med at fortælle, at det er designet, så det virker bedst med store solvarme-systemer, der består af op til 6 meter brede paraboler der er gode til at koncentrere lyset, så udstyret kan konverterer solenergien effektivt.

Så det de i virkeligheden vil gøre er, at placere deres lille 15 cm brede disk foran den store 6 meter brede disk, så overskudsvarmen kan overgå til det store system, der så kan konverterer det til elektricitet.

Klart om tre år
Nick Melosh regner med at der vil gå cirka tre år før de når til et produkt, der kan ende på det kommercielle marked men det lille system de beskriver i deres artikel, er ikke særlig energi-effektivt, men Nick Melosh understreger at de godt vidste at det materiale de brugte, ikke var særligt effektivt, men at de nu vil teste systemet lavet i materialer, de ved er meget mere effektive og stabile og derfor tror han også, at de når målet indenfor de næste tre år.

Responsen fra den videnskabelige verden og medierne har været overvældende, siger en lidt stolt Nick Melosh. Mange synes det er spændende og er meget interesserede, men der er nok også lidt af en overreaktion i forhold til hvor effektive systemet er på nuværende tidspunkt,

Nick Melosh fortsætter med at fortælle, at selve grundideen tiltrækker mange, for problematikken med varme-udvikling i solceller, har altid været et problem, og det faktum at Nick Melosh og hans forskerhold nu har vist, at man faktisk kan udnytte varmeudviklingen til at hente endnu mere energi ud af systemet, synes mange er spændende.

Stor kommerciel interesse
Jeg spurgte til sidst Nick Melosh om de har modtaget nogle henvendelser fra kommerciel side, der jo kan være en indikator på hvordan markedet ser deres opdagelse og det bekræfter han.
Ja, vi har få henvendelser fra flere firmaer der arbejder med netop solvarme, siger Nick Melosh, og slutter af med at fortælle at der også har været henvendelser fra flere investeringsfirmaer der er interesseret i at finansiere et firma baseret af den nye proces, men at Nick Melosh og hans kollegaer naturligvis ikke har sagt ja til nogen endnu.

Så er der bare tilbage at håbe på at deres ide viser sig at være bæredygtig så Co2-udslip, oliemangel, BP-katastrofen i den Mexicanske Golf og den slags, kommer til at høre fortiden til.

Video fra Stanford University hvor Nick Melosh fortæller om opdagelsen og viser det avancerede udstyr der blev brugt ved eksperimentet.


 

Send eller anbefal link

Tilrettelægger:

Morten Remar

Medvirkende:

Nicholas A. Melosh fra Stanford University Materials Science and Engineering

 
 

Få Videnskaben kort som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Sendes første gang tirsdag kl. 16.55 og genudsendes onsdag kl. 21.03 og torsdag kl. 02.03

 

Seneste fra Klima og miljø

 

Seneste fra Natursyn

 

Senest fra Videnskabens verden

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Videnskaben kort > Udsendelser > 2010 > 08

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.