Almindelige mennesker hjælper astronomerne
Videnskaben kort 28. september 2010 kl. 16:55
på
P1
For nogle år siden sad en astronomi-professor og hans phd-studerende på en cafe og diskuterede hvordan de skulle løse et meget stort praktisk problem vedrørende den studerendes phd-afhandling.
Opgaven krævede en klassificering af galakser, hvilket ikke er specielt kompliceret, men problemet var bare, at den mængde data der skulle gennemgåes - i det her tilfælde tusindevis af digitale fotografier af himmelrummet - var enorm og det ville simpelthen tage flere år hvis den studerende skulle gøre det alene.
Menneskelig hjernekraft
Normalt løser man den slags problemer med at lave et computerprogram der lynhurtigt og effektivt løser opgaven, men i det her tilfælde, ville det ikke være optimalt. Man havde brug for noget menneskelig hjernekraft.
Og så var det de kom på ideen om at få hjælp udefra.
Inspireret af NASA's komet-projekt Stardust@home, hvor man fik hjælp af brugere til lede efter støvpartikler i billeder fra missionen til Kometen Wild, tænkte de på, om de ikke kunne gøre det samme med deres galakser? At få almindelige borgere til hjælpe med den videnskabelige forskning. Et koncept der kaldes for borgerforskning.
Galaxy Zoo
Som tænkt, så gjort og i juli måned i 2007 inviterede de to ophavsmænd sammen med andre astronomer så offentligheden indenfor på hjemmesiden galaxyzoo.org, hvor der var adgang til fantastiske billeder af over 1 million galakser. Billeder hentet fra The Sloan Digital Survey - en database fra den største digitale fotografiske registrering af hele himmelrummet.
Brugerne kunne så gå ind på hjemmesiden og hjælpe med at sortere galakse-billederne i de to mest almindelige grupper, nemlig de elliptiske galakser der ligner tågede kugler og spiral galakserne der ligner...ja, en spiral.
Umiddelbart lyder det ikke som er specielt god ide at lade almindelige mennesker, uden nogen som helst astronomisk videnskabelig baggrund, være med til den klare slags opgaver, men det var det, i hvertilfald i det her tilfælde.
Når man skal klassificerer galakser, handler det om at kunne genkende mønstre og former. Lidt ligesom små børn skal vælge, om en rund eller firkantet klods kan komme igennem det runde hul i trælegetøjet.
Den menneskelige hjerne er nemlig rigtig god til den slags opgaver. At genkende former og mønstre, men selvfølgelig kan den også tage fejl. Men det gør den bare meget sjældnere end et computerprogram.
For at udligne de eventuelle menneskelige fejl, så benyttede forskerne sig af samme hjælp som deltagerne bruger i det populære tv-quizshow, "Hvem vil være millionær", nemlig livlinen "spørg publikum", hvor man så går ud fra, at flertallet har ret.
Galaxy Zoo er blevet en succes
Eller sagt på en anden måde. Hvis 99 ud af 100 brugere har klassificeret den samme galakse som en ellipstisk en af slagsen, så er sandsynligheden høj for, at den er det.
Galaxy Zoo er blevet en succes. 1 million galakser er blevet klassificeret totalt 80 millioner gange af over 150.000 brugere. Og de videnskabelige resultater har da heller ikke ventet på sig.
Og som enhver succefuld hollywoodfilm så blev Galaxy Zoo - 2'eren snart en realitet. Men nu løftede man baren endnu højere op og bad brugerne gå i detaljer med beskrivelserne af galakserne.
Og 2'eren blev lagt på nettet i februar 2009. Og succesen fortsatte.
Reelt bidrag til videnskabelig forskning
Folkene bag projektet er ikke i tvivl om at årsagen til Galazy Zoo er blevet så godt modtaget er, at nu har enhver med en computer og internet mulighed for at yde et reelt bidrag til videnskabelig forskning samtidig med at de kan se hvilke resultater det har kaster af sig.