Stamcelleforsøg kan redde nerveceller
Videnskaben kort 26. oktober 2010 kl. 16:55
på
P1
Den 11. oktober i år sprøjtede amerikanske kirurger fra The Shephard Center i Atlanta, USA, for første gang i verdenshistorien, flere millioner stamceller fra et embryo ind i den skadede del af ryggen på en paralyseret patient.
Håbet er, at de indsprøjtede stamceller vil få nervecellerne til at gro og genaktivere de skadede nerver i rygmarven, så patienten kan få sin førlighed tilbage og komme til at gå normalt igen.
Nyheden er blevet modtaget med begejstring af andre ledende stamcelle forskere verden over og også i Danmark.
Videnskaben Kort (VK) har talt med Trine Fink (TF), lektor ved Laboratoriet for Stamcelleforskning på Aalborg Universitet der er en af de forskere der følger forsøget med spænding.
VK: Kan det virkelig passe, at der nu ser ud til at være et seriøst gennembrud, der kan ændre livet positivt for millioner af rygsmarvsskadede så de kan rejse sig fra deres kørestol og begynde at gå igen?
TF: Det er i hvert til fald spændende hvordan det går, men det er vigtigt at gøre opmærksom på at forsøget kun gælder for nyskadede rygmarvspatienter. Altså, patienter der er blevet skadet indenfor de sidste 14 dage.
VK: Hvor lang tid går der, før man kan se et resultat af behandlingen?
TF: Det er svært at at sige. Ved dyreforsøgene gik der op til to måneder før man så en reaktion, men man vil følge forsøgspatienterne i flere år efterfølgende, men man ved det faktisk ikke.
VK: Hvad er risikoen ved forsøget?
TF: Der har været set cyster ved nogle af dyreforsøgene, men man har forsøgt at eliminere de bivirkninger, men der er altid en risiko, da man jo aldrig har gjort det før på mennesker.
VK: Kan stamcelleforsøget give håb for behandling mod andre typer nerveskader?
TF: Det er håbet. Virker det mod rygmarvsskader vil man lave andre forsøg rettet mod f.eks Sclerose og hjerneskader. Men alle forskere venter på resultatet fra det her første forsøg.
VK: Er det noget vi vil se i Danmark inden længe?
TF: Hvis det virker i USA, så vil der ikke gå særligt længe før det vil blive brugt i herhjemme.
VK: Hvad er tidshorisonten hvis nu alt går vel?
TF: Nu sidder der sikkert mange rygmarvsskadede der håber på at blive kureret, men man skal huske på, at det her forsøg i første omgang kun er designet til at behandle nyskadede. Vi kan ikke sige noget om tidshorisonten, men lige nu sidder alle stamcelle-forskere verden over på nåle og venter på resultaterne, for det er så spændende.