preload loader

Hjulploven blev almindelig i Danmark fra cirka 1100.

© Dansk landbrugsmuseum

 

Redigeret af: 

 

Hjulploven gjorde os fredelige

Videnskaben kort 30. november 2010 kl. 16:55 på P1

En forsker fra Aalborg Universitet kan efter 20 års undersøgelser forklare, hvordan vestlig civilisation opstod, og hvorfor den senere kunne sprede sig til det meste af verden. Det hele startede med noget så simpelt som en hjulplov.

Det er et af de store problemer i international historie, hvorfor netop vesteuropæisk civilisation kunne sprede sig og nærmest udkonkurrere alle andre af Jordens civilisationsformer.

Overraskende resultat
Samtidig har der også manglet en forklaring på, hvorfor man oplevede et sandt boom i byanlæggelsen i 1100-årenes i Danmark og i det øvrige transalpine Europa, dvs. nord for Alperne. Men nu er en dansk forsker i by- og samfundsudvikling klar til at præsentere resultater, som giver et hidtil ukendt og overbevisende svar.

Det første skridt var at give afkald på selvforsyningsevnen.
- Plovbruget indebar, at folk måtte opgive den selvforsyningsevne, som man ellers altid havde haft, og det gjaldt også for de nye jernudvindere. Det var en situation, folk i byerne altid havde været i, men de udgjorde gennem flere årtusinder en forsvindende lille del af Jordens befolkning. Fraværet af selvforsyningsevnen er kernen i enhver civilisation, det nye var udbredelsen på landet i det transalpine Europa, forklarer Jørgen Elsøe Jensen fra Institut for Samfundsudvikling & Planlægning på Aalborg Universitet.

Den situation bredte sig overalt i det transalpine Europa, da man i 1000- og 1100-årene overgik til plovbrug. Det nye redskab forbrugte enorme mængder af jern til årlig pløjning - det blev simpelthen slidt af ved plovens gang gennem jorden, og jern er energi, bundet i et oparbejdet råstof.

Beregninger anslår, at der i begyndelsen af 1200-årene var behov for mere end 500 tons om året herhjemme - det samme som i slutningen af 1700-årene.

Ressourcerne til at udvinde så meget jern fandtes slet ikke i Danmark, men til gengæld i Sydsverige og i Norge, hvor det er påvist, at udvindingen tog stærkt til i 1100-årene. Der var fødeproduktion til gengæld vanskelig på grund af naturforholdene.

To geografisk adskilte producentgrupper blev afhængige af hinanden for deres overlevelse. Der måtte mellemmænd til at formidle kontakten mellem dem.

Kilde: Ålborg Universitet.

 

 

Send eller anbefal link

Medvirkende:

Jørgen Elsøe Jensen, Phd. fra Ålborg Universitet

Tilrettelægger:

Morten Remar

 
 

Få Videnskaben kort som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Sendes første gang tirsdag kl. 16.55 og genudsendes onsdag kl. 21.03 og torsdag kl. 02.03

 

Seneste fra Klima og miljø

 

Seneste fra Natursyn

 

Senest fra Videnskabens verden

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Videnskaben kort > Udsendelser > 2010 > 11

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.