Fra hval til udstillingskelet

• Hør udsendelsen her   (05:00)

En ny Grønlandshval til samlingen 
Lige nu arbejdes der intenst på Statens Naturhistoriske Museum. Man har været så heldig at få fat i skelettet fra en Grønlandshval. Det er altid noget særligt at få nye individer til museets videnskabenlig samling, men hvalen her, er ifølge konservator Abdi Hedayat alligevel ganske særlig. Grønlandshvaler har indtil for nylig været total fredet og det seneste ekemsplar man har, fik man helt tilbage i 1800-tallet. Så at få et nyt eksemplar er ikke kun særligt for Statens Naturhistoriske Museum, men for hele museums verdenen.

Konservering af kæmpe dyrs skeletter
Når et kæmpe dyr som Grønlandshvalen eller Finhvalen fra Vejlefjord skal konserveres, kan det være lidt af en udfordring. Normalt deler man dyrernes skeletter op i bidder og nedsænker dem i store kar fyldt med opvarmet postevand. Efter en til to uger, er skellettet grov renset og klar til videre bearbjdning.
Det er i midlertidigt lidt af en udfording med et, som Grønlandshvalen, 16 meter langt skelet. Her har Abdi og hans kollegaer måtte finde alternative løsninger.

Elefantlort og hvalskeletter
Den metode man nåede frem til går i sin enkelthed ud på at bakterierne i elefanteksrementer, nedbryder kødet fra knoglerne, uden at knoglerne tager skade. Metoden er ganske ny og har aldrig været anvendt i Danmark før.
Efter at have fundet en passende placering til 4 store containere fyldt med elefantlort, var det bare at vente og skifte ekskrementerne ud engang imellem. Efter en rum tid blev først Finhvalen klar til efterfølgende rensning og senest den store Grønlandshval. Finhvalen, der lige nu kan ses på Vejle Kunstmuseum, har været gennem en del efterfølgende konserveringsprocesser, for at blive fin hvid. Grønlandshvalen er derimod netop hevet op af elefantlorten og ligger i dele inde på Statens Naturhistoriske Museum. Og der dukket endnu en udfording op.

At få skelettet hvidt igen
Netop Grønlandshvalen har vist sig at være lidt af en udfording. Knoglener er nemlig - til forskel fra de fleste andre knogle - fyldt med fedt. Hvis ikke fedtet hurtigt renses ud af knoglerne, stivner det og bliver nærmest umulig at få ud. Konservatorerne arbjder derfor lige nu på at finde ud af hvordan, de får det nu lidt brune skellet, hvidt igen. En af mulighederne er at dyppe knoglerne i rensende væsker. Man arbejder derfor på højtryk for at få bygget nogle kar, der kan rumme de lange knogler. For selvom skelettet er adskilt fylder det meget. Kæben fra Grønlandshvalen er foreksempel 6 meter lang.
Det er en udfroding, men de skal ifølge Abdi, nok nå at blive færdig med de sidste rensninger, inden Grønlandshvalen side om ide med Finhvalen, bliver udstillet på Statens Naturhistoriske Museum til sommer.