Arktisk biologi på vej mod kanten

• Hør udsendelsen   (55:38)

Klimamodellerne forudser, at der vil ske en opvarmning som resultat af vores udledning af CO2, og at det vil gå hårdest ud over de nordlige områder på kloden. Gennem 15 år har et hold af danske forskere overvåget et område på et par hundrede kvadratkilometer, for at finde ud af, hvordan det arktiske økosystem vil blive påvirket.

Forskningen viser, at specielt dyrelivet er truet af et tidligere snesmeltningstidspunkt og en øget mængde af nedbør. På længere sigt vil det fx fortrænge moskusoksen fra Nordgrønland, forklarer Hans Meltofte, seniorrådgiver fra Danmarks Miljøundersøgelse, som er en af drivkræfterne bag forskningsstationen Zackenberg på østkysten af Grønland.

Fra indlandsklima til kystklima
Generelt udvikler klimaet sig på det nordlige Grønland fra et indlandsklima til et kystklima. Det sker pga. den generelle temperaturstigning, som smelter mere og mere is og på den måde flyttes kystgrænsen længere mod nord. Effekten er selvforstærkende, og derfor stiger temperaturen ekstra meget i de nordlige dele, og fordi luften bliver varmere, er den i stand til at indeholde mere nedbør.

Ikke noget sted at flytte hen
"De højere temperaturer betyder, at der er mere mad til dyrene om sommeren, men om vinteren kan en periode med tø efterfulgt af frost lægge et låg på maden, så at sige," forklarer Hans Meltofte. Han fortæller videre, at man tidligere i 50'erne og 80'erne har oplevet en kraftig reduktion af bestanden af moskusokser efter vintre med overisning. Derfor kan oksen på længere sigt risikere at uddø, hvis overisningen bliver hyppigere.

Hvis udviklingen forsætter vil dyrene i første omgang kunne overleve ved at flytte længere mod nord. Det specielle ved Arktis er, at det er et ishav, og derfor når de højarktiske dyr på et tidspunkt kanten, hvor de ikke kan komme længere. Hans Meltofte mener, at den eneste løsning er at nedsætte CO2-udslippet. Alt andet vil være lappeløsninger.