preload loader
Hval

© Istockphoto

 

Evolution i oceanerne

Videnskabens Verden 26. september 2009 kl. 16:03 på P1

Evolution i oceanerne har været noget af en gåde for forskere verden over, men nu har et dansk ledet forskerteam løst en del af gåden.

Professor Eske Willerslev har sammen med sit team af forskere fra hele verden fundet frem til en sammenhæng mellem voldsomme geologiske og klimatiske skift og intensiteten af evolution i oceanerne. Den væsentligste årsag til evolution på land er geografisk adskillelse. Men kan den teori overføres til oceanerne?

Nichehvalen
Forskerteamet tester to nye teorier. Den ene går ud på indtagelse af nye nicher. Det vil sige at arterne dannede sig ved, at de kunne forskellige ting. Nogle levede af en bestemt slags føde. Andre i en speciel havstrøm, saltholdighed eller lignende.

- Faktisk er der kun én af de arter tilbage. Alle de andre uddøde, og den overlevende art, er stamfædre til de cirka tyve slags hvaler, vi har i dag, siger Eske Willerslev.

Den første teori tyder dog ikke på at have den store sammenhæng. Den passede måske på de mønstre hvalerne havde dengang, men ikke på de arter vi kender i dag.

Klimaets op- og nedture
Den alternative idé, går ud på, at det er geologiske og miljømæssige forstyrrelser, der driver arterne.

- Alt det, som vi går rundt og er bange for, som for eksempel jordskælv, ændring af klima og havstrømme, fortæller Eske Willerslev.

Forskerne ser på, om der er sket noget specielt i de perioder, hvor flest nye hvalarter er opstået og det tyder på, at det har en stor sammenhæng.

- I de perioder, hvor der er sket store geologiske og klimamæssigt forstyrrelser - altså de perioder, hvor det ikke har været så rart at leve på jorden, som menneske - der kan vi se et 'boost' i artsdannelsen, siger Eske Willerslev.

Kontinenternes dannelse og vandring
Et eksempel på dette er Antarktis dannelse for cirka 32 millioner år siden. I de iskolde havstrømme omkring arktis opstod blandt andet en enorm mængde tandhvalearter. Derefter var der forholdsvis ro på, de næste 20 millioner års tid.

Andet store boom i dannelsen af arter, opstod for 10-15 millioner år siden. Der var det især de delfinlignende havdyr, der kom til. En af grundene dengang, var kontinenternes vandring. For eksempel blev Nord- og Sydamerika forenet til en sammenhængende landmasse, hvilket gjorde at nogle havstrømme lukkede sig, og arterne derfor blev adskilt , som på land.

Professor Eske Willerslev er leder af teamet, der har fundet afgørende nyt om evolution i havene. Katrine Bruhn Holck har været på Zoologisk Museum i København for at få en snak med ham.

Tidsrejse med hvaler i strandkanten
Derefter tager vi på en tidsrejse, der starter dengang hvalerne endnu luntede rundt i strandkanten, for at løse mysteriet om evolution i oceanerne. Tidsrejsen, der skal føre os helt tilbage til de tidligste fortidsfædre til det vi i dag kender som hvaler, begynder for cirka 53 millioner år siden.

Hvalernes tidligste historie og udvikling fra små ulve lignende dyr til vandlevende pattedyr fortalt af Mette Elstrup Steeman fra Københavns Universitet.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse

Katrine Bruhn Holck og Kristoffer Frøkjær

Medvirkende:

Professor Eske Willerslev og Post Doc Mette Elstrup Steeman fra Københavns Universietet

 
 

Tirsdag kl. 14.03 - 15.00

 

Onsdag kl. 1.03, lørdag 18.03 og søndag 21.03 på digital radio

 
Videnskabens Verden

Få Videnskabens verden som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Experimentarium

Experimentariums hjemmeside - Du bliver sjovt nok klogere.

 

Seneste fra Klima og miljø

 

Seneste fra Natursyn

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Videnskabens verden > Udsendelser > 09

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.