Skizofreniens mysterier

• Hør udsendelsen   (58:00)

Langt over halvdelen af os har faktisk gener der kan give skizofreni. Men det er kun cirka en procent, der udvikler sygdommen. Hvorfor det forholder sig sådan, er der mange bud på, og senest er der kommet - blandt andet fra dansk hånd - forskningsresultater, der har vist hvor nogle af generne for skizofreni ligger.

Dermed kan vi også begynde at lave forsøgsdyr med skizofreni og således er udviklingen af bedre medicin mod skizofreni inden for rækkevidde.

Konstant bombardement
I visse situationer kan det være hensigtsmæssigt at tage alle indtryk ind, for eksempel hvis man skal orientere sig eller hvis man dufter til anemonerne i skovbunden. Men i rigtig mange situationer er det også en fordel at kunne lukke indtryk ude.

Psykiater Birte Glenthøj fortæller, hvad det vil sige at være skizofren. Hun fremhæver familiefesten, som et eksempel.

- Hvis du led af skizofreni, ville du ikke kunne abstrahere fra andres snak. Det betyder dels, at det er meget forvirrende og at hjernens "computer" hele tiden bliver bombarderet med indtryk, siger Birte Glenthøj.

Bombardementet kan betyde at hjernen så at sige bryder sammen, og så kan der opstå forkerte sammenhænge, da hjernen ikke kan nå at bearbejde alle indtrykkene.
Konsekvensen ved at være skizofren kan derfor være, at man isolerer sig.

- Det kan også være, at man opfører sig bizart, fordi man har vrangforestillinger, sådan så omverdenen slet ikke forstår én, og så kan man blive endnu mere isoleret, tilføjer Birte Glenthøj.

Skærer alle over en kam
- Det store problem er, at vi taler om en meget kompleks sygdom. Det er mange forskellige sygdomme, men dem behandler man, som om det var én sygdom, siger Birte Glenthøj.

Karakteristisk for den medicin vi har i dag er, at den går ind og blokerer for et signalstof i hjernen, der hedder dopamin.

- Det der sker hos den syge er, at dopaminen bliver frigivet uhensigtsmæssigt. Medicinen går ind og hæmmer den funktion i hjernen, og det kan give nogle triste bivirkninger, siger hun.

Trist forelskelse eller paranoia
Dopaminen hænger nemlig sammen med hjernens belønningssystem, som bliver aktiveret når vi tillægger noget betydning. Hvis du er forelsket, skal du have alle indtrykkene med. Hvordan ser den udkårende ud, duften, måden hun/han snakker på.  Så fyrer dopaminsystemet løs, men det er ikke altid hensigtsmæssigt.

- Hvis du går på gaden og dit dopaminsystem pludselig fyrer løs, kan du tillægge ubetydelige ting en betydning, som for eksempel, den mand, der går på gaden. Pludselig tænker du, at han må være betydningsfuld. Hvad vil han mig? Forfølger han mig? Og så kan man få de her vrangforestillinger, og tillægge ubetydelige ting betydning, fortæller Birte Glenthøj.

Hvis man dæmper dopaminet med medicin, kan man forhindre vrangforestillingerne, men det kan også ødelægge, at man overhovedet tillægger noget som helst betydning. Bivirkningen betyder, at alt ting bliver fladt. At du har svært ved at forelske dig, svært ved at nyde vinen og solnedgangen. Og det betyder, at mange ikke tager deres medicin.

Håb forude
Senere i programmet kan du blandt andet høre neuropsykologen Birgitte Fagerlund fortælle om de kognitive tests, hun laver på skizofrene. Hun håber på at kunne kæde forskningen sammen, så vi kan nuancere medicineringen og på den måde undgå de værste bivirkninger.

Vi skal også høre forskningschef ved Skt. Hans, Thomas Werge, fortælle om sit første, skelsættende møde med en skizofren patient. Thomas Werge var med til at offentliggøre resultater fra Verdens største forskningsprojekt, med 50.000 deltagere. Projektet har resulteret i, at forskere nu begynder at have en idé om, hvor i vores gener sygdommen kan have sit udspring. Forskningen viser at op til 60 - 90 procent af befolkningen har arveanlæg, der er disponeret for skizofreni, men det betyder ikke, at det skal holde os vågne om natten, da det kun er cirka en procent, der faktisk bliver syge.