preload loader
Tycho brahe

© Scanpix

 

Hvordan døde Tycho Brahe?

Videnskabens Verden 06. februar 2010 kl. 16:03 på P1

I ugens løb kom det frem at Tycho Brahes grav skal åbnes. Dermed kan der kastes lys over han liv og levnede og om han virkelig blev forgiftet, som der har været spekuleret om. Men hvilke analyser er det der skal laves for at give svar på det spørgsmål?

En mystisk død
Hvad døde den berømte danske astronom Tycho Brahe af for lidt over 400 år siden? Det ved vi faktisk ikke endnu, selv om der op igennem tiderne ikke har skortet med spekulationer, myter og teorier om, hvad der egentlig skete.

En gammel myte fortæller at han døde af at hans blære sprang, fordi han af ren høflighed ikke gik ud at tisse under et fint middagsselskab hos sin en ven.

Andre påstår, at årsagen var en blærebetændelse. Og så er der også dem, der mener, at han døde pga. en kviksølvforgiftning - enten fordi han selv brugte meget store mængder kviksølv som medicin, eller fordi en fjende brugte det som et giftmiddel til at slå ham ihjel.

Forgiftet eller ej?
Hvad der i virkeligheden skete ved vi ikke, ihvertfald ikke endnu, for i denne uge kom det frem at en af videnskabens mest kendte danskere får sin grav åbnet til efteråret. Til den tid skal der tages prøver af bl.a. tøj, knogler og hår. Og hvordan vil man så afgøre om Tycho Brahe blev forgiftet eller ej.

- Vi vil gerne måle mængden af kviksølv og starter med at tage en lille prøve af skæghåret, som vi så vil skære i millimeter store stykker og analysere hvert stykke for sig for kviksølv. Det fortæller Kåre Lund Rasmussen, lektor ved Institut for fysik og kemi på Syddansk Universitet, som skal forestå nogle af de prøver, der skal tages af af Tycho Brahes skelet. 

Men udover et skæghår, skal der også tages prøver af en af knoglerne - fx lårbenet, hvor indholdet af kviksølv typisk vil være et gennemsnit af de sidste 10 år inden Tycho Brahe døde.

- Så vi vil få et gennemsnit for de sidste 10 år af Tychos liv, og hvis det er lige så højt som det vi finder i skæghåret, så er der ikke sket noget usædvanligt i de sidste dage.  

Og hvis ikke - ja så skal Danmarkshistorien måske skrives om.

Interaktive tekstiler
Ud over Tycho Brahe, så handler Videnskabens Verden også om tøj, der kan mere end bare at varme os eller se pænt ud, såkaldte interaktive tekstiler.

Det er tøj med nye ofte teknologiske egenskaber, som kan noget vi ikke har set før - fx. fortælle hvordan vi har det eller tage vores blodtryk. Det kan også være en brandmandsdragt, der viser temperaturen, og en hue der bliver hård som sten, når man slår på den.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse

Katrine Bruhn Holck og Kristoffer Frøkjær

Medvirkende:

Jens Peter Kruuse, teknisk chef for Viking Saving Equipment, Anne-Louise Degn Hansen, konsulent på Videnscenter for Interaktive tekstiler, Dorte Dahl-Møller, lektor på Statens Naturhistoriske Museum, ved Københavns Universitet, Kåre Lund Rasmussen, lektor

Genudsendelse:

10. februar 2010 kl. 14:05

 
 

Tirsdag kl. 14.03 - 15.00

 

Onsdag kl. 1.03, lørdag 18.03 og søndag 21.03 på digital radio

 
Videnskabens Verden

Få Videnskabens verden som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Experimentarium

Experimentariums hjemmeside - Du bliver sjovt nok klogere.

 

Seneste fra Klima og miljø

 

Seneste fra Natursyn

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Videnskabens verden > Udsendelser > 2010 > 02

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.