Nødvendige bakterier
Videnskabens Verden 20. februar 2010 kl. 16:03
på
P1
Bakterier er for de fleste noget der skaber sygdom. Men uden dem kunne vi ikke overleve, de er nødvendige bl.a. i vores tarm og har mange egenskaber vi kan bruge - fx. kan de lave vores spildevand om til plastic.
Hvis man spørger børn om bakterier er gode eller dårlige så er det ingen tvivl - bakterier er dårlige og de gør os syge. Og den opfattelse holder ved til vi bliver voksne, så for de fleste er bakterier nogle klæbrige, ildelugtende og sygdomsfremkaldende nogen vi helst skal blive fri for.
Men helt så unuanceret er det ikke for der er masser af gode bakterier som er nødvendige for at vi kan overleve, dem hører vi bare langt sjældnere om. Det gør vi noget ved Videnskabens Verden, hvor vi ser på steder, hvor bakterier er gode at have og tager turen fra noget kommer i munden til det kommer ud til vores rensningsanlæg.
Bakterier i og på os selv
Vi starter naturligvis med med os selv, for især i vores tarm og på vores hud findes bakterier i så stort antal at børneudtrykket en millionmillard begynder at giver mening. Ca. 10 gange flere bakterier end vi har celler findes i og på os. Og de har stor betydning for vores helbred.
Når det er kommet ud af vores krop, så går der en direkte linie fra vores toilet ud til vores lokale rensningsanlæg, og her kan bakterierne gøre os den tjeneste at rense vores spildevand og oven i købet producere plastic imens.