Robotterne kommer - fra zoo
Videnskabens Verden 13. marts 2010 kl. 16:00
på
P1
Du smækker benene op og tysser på børnene, der tumler rundt med deres mekaniske hund, alt imens en hær af robotmyrer systematisk gør køkkengulvet rent. Det lyder som science fiction, men dyrerobotterne er her allerede.
Den første version af robothunden AIBO kom til verden i 1999, og er stadig blandt de mest kendte dyrerobotter. Sammenlignet med en rigtig hund er den simpel og klodset, men alligevel anslås det, at omkring 150.000 AIBOs lever det søde hundeliv verden over.
- Man har givet den en række egenskaber, både fra mennesker og dyr. Den har et humør og den er legesyg. Det kan vi forholde os til, og derfor fungerer det, siger robotforsker Ole Ravn fra DTU.
Evolutionen viser vej
Ifølge ham er det netop kombinationen af det naturlige og det mekaniske der fungerer godt. For hos dyrerobotterne kan vi selv vælge, hvilke egenskaber dyrene skal have. Vi kan tage det bedste fra naturen, og måske endda forbedre det lidt.
Når dyrerobotterne skal udvikles tager man direkte udgangspunkt i dyrene, og efterligner dem på mange på punkter. Og der er god mening i at kopiere naturens patenter.
- Dyrene er produkter af en lang evolution, så de løsninger man kan se hos dyrene, er efterprøvede gennem millioner af år. Ved at kopiere dem, kan vi skære et hjørne og spare masser af arbejde, siger Ole Ravn.
Ej blot til lyst
I fremtiden vil vi se flere mekaniske efterligninger af dyr. For dyrene har mange egenskaber, som vi misunder og holder af. Og det gælder ikke kun kæledyr som AIBO.
- Forestil dig en slangerobot, som kan kravle ind i et sammenstyrtet hus, og lede efter overlevende. Eller en sværm af små flyvende robotter, der som en bisværm kan indsamle prøver eller overvåge et stort område, siger Ole Ravn.
Perspektiverne er store - og alvorlige. Mange af dyrerobotterne bliver udviklet til militære formål. Blandt de fremmeste eksempler er det mekaniske æsel Big Dog, som er produceret med støtte fra det amerikanske militærs forskningsenhed, DARPA.
- Militæret er en af de store drivkræfter. Døde amerikanske soldater gør sig ikke godt på TV. Derfor skal robotter hjælpe soldaterne, og måske helt erstatte dem, fortæller Ole Ravn.
En fjernstyret rotte
Men robotterne har meget at lære. Derfor arbejder man også på at gå den modsatte vej, ved at kontrollere dyrenes hjerner. Det er allerede lykkedes at fjernstyre en rotte.
Men hvor langt kan vi gå - og hvor langt vil vi gå?