Verdenskendt hjerne skåret i skiver

• hør udsendelsen   (58:00)

Videnskabens yndlingshjerne tilhørte Henry Molaison. Nu er hjernen skåret i skiver, og skal være starten på et hjerneatlas, som kortlægger vores personlighed.

Han kunne ikke genkende sit eget spejlbillede, og når han stod op om morgenen, måtte han prøve alle døre, før han fandt badeværelset.

Henry Molaisons liv var både simpelt, og uhyre komplekst.

Som 9-årig blev HM, som han kaldes i lægekredse, ramt af en cykel nær sit barndomshjem, og slog sit hoved slemt. Ulykken gav unge HM en svær form for epilepsi, som udviklede sig med alderen. Som 27årig var generne uudholdelige, og HM kunne ikke længere passe sit arbejde som mekaniker. Derfor endte han hos hjernekirurgen William Becher Scoville.

Fatal operation
Lægen og patienten besluttede i fællesskab at tage et drastisk skridt. Dr. Scoville fjernede hipocampus i begge dele af HMs hjerne, selvom ingen reelt kendte konsekvenserne.

Umiddelbart var operationen en succes. HMs epilepsi var væk, men det var hans hukommelse også. Frem til sin død som 82årig i 2008, var han ude af stand til at lagre nye minder. Operationen viste altså, at hipocampus er afgørende for hukommelsen.

Videnskabens yndlingshjerne
HM fik efterfølgende stor opmærksomhed fra videnskaben. Alle ville undersøge den spændende mand, og HM stillede villigt op, selvom han ikke anede hvem forskerne var, og hvad der foregik omkring ham.

Selv efter HMs død er hans hjerne interessant. Den italienske forsker Jacopo Annese fik i december 2009 lov til at skære HM hjerne i skiver. Og endnu engang blev HMs hjerne genstand for massiv opmærksomhed.

400.000 mennesker fulgte med via webcam, da Jacopo Annese skar HMs hjerne i 2401 ultratynde skiver.

Han vil kortlægge vores personlighed
Jacopo Anneses operation var ikke bare et mediestunt. HMs hjerne er nemlig en vigtig brik i det, der med tiden skal blive til et hjerneatlas.

- HMs hjerne er den første af en række hjerner, vi vil skære i skiver. På den måde vil vi skabe et bibliotek af forskellige hjerner. Det kan forskere så benyttes sig af, når de ønsker at studere hjernen, fortæller Jacopo Anneses.

Særligt et spørgsmål driver Jacopo Anneses i hans arbejde. Han ønsker at finde ud af, om aktiviteter og hændelser i vores liv efterfølgende kan ses på hjernen. Altså om vores personlighed kan aflæses af hjernevævet.

- Kan vi for eksempel se på en musikers hjerne, at han har spillet musik som barn? Og kan vi se forskel på en musikers og en landmands hjerne? Det ønsker vi at finde ud af, siger Jacopo Annese.

Kræver mange hjerner
Hvis man skal udlede noget af Jacopo Anneses hjernebibliotek, så kræver det hundredvis af hjerner, som kan sammenlignes. Og faktisk står folk i kø for at donere deres hjerne til projektet. Foreløbigt har Annese fået lovning på 100 hjerner som skal indgå i samlingen.

- Nogle af dem er stadigvæk i live i dag. Vi interviewer dem, og laver præcise bibliografier. Når de så dør, sammenligner vi hjerneskiverne med bibliografien, og undersøger for sammenhænge, forklarer Jacopo Annese.

Annese og hans kolleger forventer indenfor fem år, at have skåret 100 hjerner i skiver. Hvis du selv ønsker at donere din hjerne til projektet, så kan du finde et link på Videnskabens Verdens hjemmeside.

GENUDSENDELSE FRA APRIL 2010