Sådan bliver en stjerne født
Videnskabens Verden 27. april 2011 kl. 14:03
på
P1
Planck-satellitten sender data ned til os om universets liv. Og noget af den sidste data handler om de mange kommende stjerner, der bliver til af store kolde gasskyer.
De seneste data fra Planck-satellitten har offentliggjort et par tusinde af de her meget store kolde gasskyer, men Hans Ulrik Nørgaard, seniorforsker på DTU Space vurderer, at der i de endelige data vil komme 10.000 af de her kolde gasskyer frem.
En stjernes fødsel
En stjerne bliver født ved, at meget store gasskyer klasker sammen eller imploderer - det modsatte af at eksplodere.
- Det meste af det er frit fald, når området får en stor tæthed, forklarer Hans Ulrik Nørgaard.
Det er kun nogle af de 10.000 kolde gasskyer, der bliver til stjerner, for de skal have den rette masse og temperatur for at klaske sammen og blive til stjerner.
Størrelsen er mange tusinde gange solen, så det er virkelig store områder, Plancksatellitten opsnapper. Nu kan det måske lyde som forholdsvis hurtigt, at noget klasker sammen, men det tager lang tid. For en kold gassky, der er 300-400 tungere end solen tager det 300-400 mio år, hvor det kun tager ca 10 mio år for en størrelse som solen.
De kolde himmellegemer
Brint og helium er de to vigtigste stoffer i skyerne, der ikke har helt den samme temperatur. Den svinger med ca. 15-33 grader over det absolutte nulpunkt på -272 grader. De er altså ikke fuldstændig ens. Men ved at have billeder af så mange forskellige skyer kan man måske forudsige, om de bliver til stjerner eller ej.
- Når man har så mange af dem kan man statistisk bestemme, hvilken skæbne de får.
Og de mange billeder af de kolde gasskyer kan også hjælpe med til at forstå stjerners fødsel:
- Man får et mere sammensat billede af, hvordan stjernedannelsesudviklingen er, siger Hans Ulrik Nørgaard