preload loader
nematode

Hovedet af en nematode

 

Liv fundet dybt i undergrunden

Videnskabens Verden 18. oktober 2011 kl. 14:03 på P1

Forskere har fundet liv flere kilometer ned i undergrunden. Og selvom der er mørkt, varmt og næsten ingen ilt, er det noget af en overlever, der bor dernede.

Dyret, som forskerne fandt, er de små nematoder – en grim lille orm. Den lever både 900 meter, 1,3 km og 3,6 km nede i de sydafrikanske miner, hvor forskerne arbejdede og fandt de små orme. Forskerne filtrerede vandet i de sydafrikanske miner og der var altså gevinst: fire forskellige arter nematoder kom i nettet. Og en af dem var en helt ny art. Men der er ingen grund til panik; dyrene fra dybet ligner nemlig til forveksling de nematoder, man kan finde på jorden. Der er altså intet, der tyder på, at der er opstået nye arter dernede.

En simpel lille sag
En nematode er ikke dyrenes Einstein og består af omkring 1000 celler og den største udgave var 0,5 mm. Groft sagt er de her nematoder meget ormede og er bare et rør med en fordøjelseskanal inden i og et forplantningsorgan. I alt består de af omkring 1000 celler, så det er altså meget simple dyr, vi her har med at gøre. Nematoderne bor i de små hulrum, der er inde i klippen, som man ifølge forskeren Gaetan Bourgonie skal forestille sig lidt som en svamp med en masse vand i. De små orme har ikke brug for særlig meget ilt for at overleve, kun omkring 0,5 % - og det kan de finde i klippernes vand.

Livet i mørke
Nematoden er en robust lille fætter og man kan finde den på de mest barske steder fra Antarktis til toppen af de højeste bjerge. Den kan altså holde til noget. Og det skal den også nede i dybet.

Så dybt nede i undergrunden er der naturligvis helt mørkt. Der er ikke meget ilt og der er ikke meget plads. Men føde er der nok af og her foretrækker nematoderne at spise bakterier. Udover mørket og den trange plads er der også, når man kommer så langt ned i jorden og altså tættere på jordens glødende centrum, meget varmere end oppe på jordoverfladen. Forskerne testede, at nematoderne kunne leve i 56 graders varme. Mængden af ilt og varmen sætter altså en grænse for, hvor dybt nede man vil kunne finde nematoder, mener Gaetan Bourgonie.

Rejsen fra oven
Det store spørgsmål er så, hvordan de her nematoder er kommet så langt ned under vores fødder. Den belgiske forsker mener, at grunden til, man finder nematoder dernede har at gøre med grundvandsniveauet og at hvis grundvandet stiger, så suger det simpelthen nematoder med ned i dybet. Hvor de så altså godt kan overleve. De er altså kommet fra jorden og er så vandret ned i undergrunden – måske, for man ved det faktisk ikke.

Men nematoder er ikke det eneste, der er i undergrunden. Det er et stort fund, fordi selvom det er et simpelt dyr, så er det et dyr. Men der er altså meget andet liv dernede i det dybe mørke – og det mest almindelige dernede er en endnu mere simpel form for liv. Nemlig bakterier. Men bakterier tilhører en anden form for liv end nematoderne. De små orme tilhører nemlig eukaryoter, flercellede dyr med en cellekerne, og derfor er fundet så stort i forhold til de mere simple bakterier, der ikke har nogen cellekerne. Og det er dét, der er det store fund; at der er fundet eukaryoter – som mennesket også hører til – så dybt nede i minerne.

 

 

Send eller anbefal link

Medvirkende:

Bo Barker Jørgensen, Professor på Center for Geomikrobiologi på Århus Universitet, Kristian Pedersen: leder af Space science center, Gaj-tann Borsjonie, Professor på universitet i Ghent, Belgien, Flemming Ekelund: lektor på biologisk institut ved KU

Tilrettelæggelse:

Kristoffer Frøkjær og Marie Hougaard

Genudsendelse:

22. oktober 2011 kl. 18:03

 
 

Tirsdag kl. 14.03 - 15.00

 

Onsdag kl. 1.03, lørdag 18.03 og søndag 21.03 på digital radio

 
Videnskabens Verden

Få Videnskabens verden som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Experimentarium

Experimentariums hjemmeside - Du bliver sjovt nok klogere.

 

Seneste fra Klima og miljø

 

Seneste fra Natursyn

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Videnskabens verden > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.