Genforskning bringer os lidt tættere på en løsning af skizofrenigåden

• Hør udsendelsen   (59:00)

Med opdagelsen af fem risikogener og et såkaldt mikro-RNA giver genforskningen en del af svaret på skizofreniens meget komplekse gåde.

En procent af befolkningen udvikler skizofreni, og man ved endnu ikke hvorfor. Der er i øjeblikket flere store forskningsprojekter i gang, der søger forklaringen i menneskets gener. Tidligere håbede man, at man kunne finde nogle få gener, som kunne forklare, hvorfor man fik skizofreni. Men det viste sig, at der ikke fandtes et enkelt skizofreni-gen og at sygdommens årsag var langt mere kompleks. I dag tror forskerne, at der ikke findes et par, men måske op til mellem 100-1000 forskellige gen-varianter, der kan være med til at forklare skizofreniens udbrud.

Risikogener
Anders Børglum er professor på afdelingen for humangenetik på Aarhus Universitet.  Han har sammen med et stort konsortium af forskere fundet fem risikogener for skizofreni. Det har de gjort ved at undersøge 50.695 raske og syge mennesker fra hele verden, heraf ca. 1.000 raske og 1.000 syge danskere, hvis gener er blevet gennemgået af Aarhus-gruppen. Ved hjælp af et fintmasket genetisk net har Anders Børglum og hans kolleger fundet nogle bestemte varianter af gener, der er specielt hyppige hos personer med skizofreni. Men de her gener er altså ikke i sig selv nok til at udløse sygdommen.

- Det afgørende for om man har stor risiko for at få sygdommen, er hvor mange af de her risikogener, man har i sin arvemasse, siger Anders Børglum.

Generne findes altså også i den almindelige del af befolkningen. De findes blot hyppigere blandt personer med skizofreni. Kort sagt øges risikoen for skizofreni nu flere af risikogener man har, og da det blot er fem, af de måske 1000 risikogener Anders Børglum og hans kolleger har fundet, er der altså lang vej igen.

Mir-137
På trods af at man stadig er langt fra målet, mener Anders Børglum, at opdagelsen af de fem risikogener er et stort fremskridt. Specielt fundet af et bestemt mikro-RNA kaldet mir 137 er nyt, forklarer Anders Børglum:

- Det er første gang man har fundet, at den slags gener er forbundet med udviklingen af skizofreni, siger han.

Et mikro-rna som mir-137 bliver i modsætning til almindelige gener ikke oversat til et protein, men til en slags budbringermolekyle. Det specielle man har opdaget ved netop mir-137 er, at det så at sige hijacker andre geners transportvogne så beskederne aldrig rigtig når frem. Det betyder, at de involverede gener ikke får udtrykt deres oprindelige funktioner. På den måde hæmmer mir-137 udtrykket af andre gener. Hvordan mir-137 mere præcist fører til, at visse personer udvikler skizofreni forbliver en gåde.

Arv og miljø
Man har siden begrebet blev opfundet vidst, at der var en ophobning af sygdommen hos visse familier og derfor antaget, at der var en høj grad af arvelighed forbundet med sygdommen, forklarer Josef Parnas professor og overlæge på Hvidovre Hospital psykiatriske afdeling. Problemet er bare, at sygdommen er så kompleks at generne ikke i sig selv giver løsningen:

- Man har masser af evidens for, at der er en vigtig genetisk komponent. I de klassiske regnestykker kommer man op over 70% arvelighed, men at man udvikler det er ikke rent genetisk, men må forklares med en eller anden form for samspil mellem arv og miljø, siger Josef Parnas.

Også i USA søges der med lys og lygte på en løsning på skizofrenigåden. Senest har Maria Karayiougou, der er læge og professor i psykiatri ved Columbia University, fundet 40 nye mutationer, der også øger risikoen for skizofreni. Desværre var de 40 mutationer spredt ud over 40 forskellige gener, hvilket understøtter billedet af, at skizofreni er en meget kompleks sygdom med en række mindst ligeså komplekse årsager. Ifølge Josef Parnas har vi stadig lang vej igen, før vi for alvor forstår sygdommen.

-  På nuværende tidspunkt er vi kun i begyndelsen af den rejse det er, at opklare hvorfor folk udvikler skizofreni, siger han.