Forskere i kapløb om 14 millioner år gammel sø

• Videnskabens Verden 20120103   (59:00)

Under den tykke antarktiske is gemmer der sig søer og floder, som har været isoleret i op til 14 millioner år.  Forskere har længe ønsket at nå dette forhistoriske vand for at afsløre ukendte livsformer og samle mere viden om fortidens klima, og denne januar vil det formentlig lykkes.

Sidste januar proklamerede et russiske forskningshold, at de nu ville nå ned til den største af de gemte søer i Antarktisk, Lake Vostok, som i millioner af år har ligget isoleret under et fire kilometer tykt lag is. Det lykkedes dog ikke, da vinteren indhentede dem, og de måtte forlade kontinentet på grund af dårligt vejr. Nu er de tilbage, isboringen er genoptaget og lederen af det russiske hold, Valerii Lukin, forventer, at de hver dag fra den femte januar, vil kunne nå igennem isen til den gemte sø.

Russerne har været længe undervejs

Siden man i starten af 1990'erne slog fast, at der gemmer sig søer og floder dybt under den antarktiske is, har russiske forskere arbejdet på at nå derned. Dorthe Dahl-Jensen er isforsker og centerleder ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, og hun fortæller at grunden til, at det har taget russerne så lang tid, er, at der har været stor strid om usikkerhederne ved deres metode.

Fordi søerne under isen er så unikke og formentlig indeholder ukendte arter af mikroorganismer, er det helt essentielt ikke at forurene søerne med liv oppe fra jorden. Det kan nemt ske, når man borer igennem isen. Russerne  har længe boret iskerner for at undersøge fortidens klima, og når man gør det, fylder man hullet med en borevæske for at undgå, at det fryser til. Når metoden i stedet anvendes til at nå en isoleret sø under isen, har det været en bekymring, om både borevæsken og boret vil kunne forurene den unikke sø og derved gøre det umuligt at skelne mellem, hvilke livsformer der stammer fra søen og hvilke, der blot er bragt derned oppefra. Derfor har russernes bor længe holdt stille, imens usikkerhederne ved metoden blev drøftet af rådet, Antarctic Treaty, som arbejder for at bevare det antarktiske miljø.
 
Efter flere år fik russerne endelig lov at bore med en metode, som Dorthe Dahl-Jensen selv har anvendt i Grønland. Hun fortæller, at man borer igennem isen og ved hjælp af borevæsken, danner man et undertryk i borehullet, som får vandet under isen til at strømme op i hullet. Derefter lader man hullet være, og året efter kan man hente en iskerne, som består af genfrossent vand fra søen. Derved undgår man at putte fremmede materialer ned i søen. Alligevel mener Dorthe Dahl-Jensen ikke, at metoden er helt sikker, og henviser til, at hendes forskning i Grønland handlede om iskerner og ikke om at hente vand fra en gammel, isoleret sø.

Britiske forskere udfordrer russerne

Russerne er ikke længere alene om at bore ned mod de isolerede søer. Et britisk forskningshold planlægger at bore ned til en anden sø, Lake Ellsworth, som gemmer sig under et lag is på tre kilometer. Og det vil de gøre på blot fem dage med en metode, de har udviklet specielt til formålet. Englænderne sætter udstyret op denne januar, og regner med at nå igennem næste år. Det er samme år, som russerne håber på, at kunne hente deres genfrosne vand.

Dorthe Dahl-Jensen mener, at den britiske metode er mere sikker, og påpeger at den er udviklet specielt til formålet. Hun forklarer, at briterne vil smelte sig derned med varmt vand uden at fylde hullet med borevæske. Når briterne har fået hul igennem til søen, har de derfor kun 24 timer til at samle alt det materiale, de ønsker til analyser, før hullet igen vil være frosset til.

Et russisk-britisk kapløb

- Der er helt sikkert gået kapløb i den,

siger Dorthe Dahl-Jensen og fortæller, at russerne faktisk allerede har en iskerne, som består af genfrossent vand fra søen. Vandet under isen er nemlig i konstant cirkulation, og det betyder, at de omtrent 100 nederste meter af is, vil bestå af genfrossent vand fra den isolerede sø. Dorthe Dahl-Jensen mener derfor, at russerne burde analysere alt den is, de allerede har, før de risikerer at forurene søen ved at bore helt derned.
 
Lederen af det russiske forskningshold, Valerii Lukin, mener dog ikke, at de løber nogen risiko ved at bore helt ned til søen, da den russiske metode i følge ham er meget mere sikker end den britiske. Han påpeger, at det varme vand, som briterne smelter sig ned med, vil slå mikroorganismerne ihjel, og derfor mener han, at det eneste briterne vil få ud af deres isboring er "mikroorganisme-suppe".

Både den britiske og den russiske metode er dog godkendt af Antarctic Treaty og fra næste januar kan vi forvente at få resultater fra de millioner år gamle søer.

Programmet er en genudsendelse fra 3. januar 2012