Dansk forskning tæt på at knække ålens kode

• Hør udsendelsen   (57:03)

Ålens meget specielle livscyklus er stadig et mysterium, og det er endnu ikke lykkedes for nogen at få dem til at gyde. Det skal et stort anlagt forskningsprojekt nu lave om på.

I mere end 80 år har man forsøgt at opdrætte ål uden held. Men på en fiskefarm syd for Kolding er et hold forskere i gang med at løse mysteriet om ålens forplantning. Det sender Danmark helt i front på et område, der kan gavne både økonomien og ikke mindst den truede åls fremtid.

-  Ål har altid interesseret biologer, fordi de har den mystiske livscyklus, hvor de vandrer så langt, siger Jonna Tomkiewicz, seniorforsker ved DTU Aqua

Problemet er, at ålen vandrer 6000 kilometer på tværs af Atlanterhavet til Sargassohavet øst for Florida, før den overhovedet tænker på at gyde. Derfor er det meget vanskeligt at få dem til at yngle i danske farvande eller dambrug.

Sargassohavet i Ødis
I stedet for at blive kønsmodne skifter ålen farve og udvikler store øjne for at gøre sig klar til den lange vandring. På en eller anden måde ved ålene, at de ikke er i Sargassohavet, men derimod i den lille by Ødis syd for Kolding og det afholder dem fra at blive kønsmodne.

-  I det øjeblik de når til den kønsmodne alder, så er der en hæmning i deres hjerne, som gør, at de ikke går ind i puberteten, siger Jonna Tomkiewicz.

Og den hæmning i hjernen er et af hovedproblemerne for at få ålen til at gyde. I første omgang forsøger man på Fiskefarmen i Ødis at efterligne forholdende i Sargassohavet i forhold til temperatur, saltindhold og vandcirkulation. Men det er ikke nok til at overkomme den naturlige blokeringen i hjernen. Så ålene behandles også med hormoner fra gydemodne laks. Selvom forskerne arbejder på at finde en måde at få ålene til at yngle uden brug af hormoner, har det hjulpet dem hen til det næste store problem. Spørgsmålet er hvordan man får ålelarverne til at overleve og vokse sig store? Indtil videre overlever ålelarverne 22 dage, hvilket er meget længere end tidligere forsøg, men selvfølgelig ikke nok, når målet er at lave voksne ål.

Ålens fremtid
Man kunne måske spørge sig selv; hvorfor bruge millioner af kroner på at få en fisk til at yngle som ikke vil. Det er der flere gode grunde til. Ålen er en populær spisefisk og er derfor penge værd. En anden grund er, at den vilde bestand er ved at kollapse. På 25 år er antallet af ål der vender tilbage til danske farvande fra Sargassohavet faldet med 98 procent. Det er et problem for både naturen, men også for opdrætterne der er afhængige af de små ål fra naturen, som de feder op og sælger, da de jo ikke kan få dem til at gyde.  

-  Der er en meget stor interesse for at få hele den her cyklus hos ål til at lykkes i fangenskab. Det drejer sig både om aquakulturerhvervet, men selvfølgelig også om at vi alle sammen er interesseret i at støtte op omkring en truet art, siger Jonna Tomkiewicz.

Hvis det bliver muligt at opdrætte ål, vil det altså, ifølge Jonna Tomkiewicz, både være en gevinst for erhvervet, og den truede vilde ålebestand, da man hermed kan tilbyde et alternativ til at fange de vilde ål.

Forskningsprojektet afsluttes først om to et halvt år, så der er stadig lang vej, før vi kan købe de første opdrættede og 100 procent bæredygtige ål.