preload loader
løgfrø

Løgfrøen er et af de truede dyr man med den nye DNA metode kan bestemme antallet af.

Foto: Lars Gejl © Scanpix

 

DNA detektiver opsporer sjældent liv

Videnskabens Verden 31. januar 2012 kl. 14:03 på P1

En ny metode til at finde DNA fra sjældne dyr kan gøre conservationbiologer overflødige og opdage ukendt liv på jorden.

Når biologer i dag taler om at et dyr er truet, skyldes det, at det er svært at finde de steder, hvor det normalt lever. De bruger timer og dage på at undersøge levesteder for at finde truede dyr. Men det behøver de i fremtiden ikke længere, for med en ny metode udviklet på Københavns universitet kan man opdage dna fra dyr der lever i ferskvand. Og dermed behøver man ikke at finde dyrene. De sætter stort set et genetisk fingeraftryk, der hvor de lever, og så kan en vandprøve fra en sø afsløre hvilke dyr der lever.

- Denne her metode vil gøre det meget nemmere for biologer at opdage om et dyr findes et bestemt sted, siger Professor på Københavns Universitet Eske Willerslev og tilføjer:
- Det der har overrasket mig mest, er at vi ikke bare kan sige hvilke dyr der findes, men også kan finde en ret god sammenhæng med dna mængden og hvor mange dyr, der lever i ferskvandet.

Og dermed kan man blot ved en lille vandprøve afsløre de eksisterende dyr på en lokalitet.

Kun fordi vi har dna-bibliotek
Når det kan gøres så hurtigt nu, skyldes det at man kender gensammensætningen for rigtig mange dyr. For når man har fundet dnaet i vandprøven, skal det sammenlignes med noget kendt for at afsløre dyrene. Derfor er en forudsætning at man kender til de sjældne dyrs dna på forhånd – ellers kan de ikke lade sig gøre.

- Derfor er metoden også især brugbar i Europa, hvor vi kender mange dyrs DNA. I troperne hvor der ikke er den samme viden om dyrenes DNA vil metoden være sværere at benytte, siger Eske Willerslev.

Alligevel mener han godt metoden kan bruges, når vi om kort tid har dnaviden fra troperne. Og dermed kan man også bruge den til at opdage nye arter, vi måske ikke kender i dag. Hvis man finder ukendt dna skal man jo finde ud af hvilket dyr det stammer fra, og dermed ved man bedre hvor man skal lede efter de ukendte dyr.

Senere i havvand
Indtil nu er metoden kun testet i ferskvand, med overraskende gode resultater.  Metoden mangler dog stadig at blive forfinet og så håber forskerne bag snart at kunne bruge den i havvand også:

- Det bliver spændende at se om metoden er ligeså brugbar i havvand, hvor dnaet jo er opløst i meget større mængde vand end i vandhuller, det bliver spændende, siger Eske Willerslev.

 

Send eller anbefal link

Medvirkende:

Philip Francis Thomsen, Ph.d-studerende, Grundforskningscenter for Geogenetik på Statens Naturhistoriske Museum. Jos Kielgast, kandidatstuderende, Grundforskningscenter for Geogenetik på Statens Naturhistoriske Museum. Eske Willerslev, professor, Grundfor

Tilrettelæggelse:

Nynne Sørgaard, Julie Søgaard,Marie Hougaard, Kristoffer Frøkjær

 
 

Tirsdag kl. 14.03 - 15.00

 

Onsdag kl. 1.03, lørdag 18.03 og søndag 21.03 på digital radio

 
Videnskabens Verden

Få Videnskabens verden som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Experimentarium

Experimentariums hjemmeside - Du bliver sjovt nok klogere.

 

Seneste fra Klima og miljø

 

Seneste fra Natursyn

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Videnskabens verden > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.