Derfor liv på jorden og ikke på Venus
Videnskabens Verden 20. marts 2012 kl. 14:03
på
P1
En sten blev samlet op fordi den var smuk. Nu giver netop denne sten, svar på nogle af mysterierne om vores tidlige jord.
- Den her sten er en vatpind fra fortiden, der har taget en prøve af vandet fra da den blev dannet, og indkapslet det, fortæller Minik Rosing der er professor på Geologisk museum.
Det var ham der samlede stenen op for 30 år siden i Isua i Vestgrønland. Isua blev dannet for 3, 8 mia. år siden og stenen har derfor samme alder. Det er også Minik Rosing og hans kollegaer der har undersøgt netop denne sten, for at få svar på, hvordan verden så ud dengang.
- Alle sten kan huske noget fra det miljø den er dannet i. Hvis man kan finde ud af at lukke op for de historier, kan man danne et billede af hvordan den tidlige jord har set ud, siger Minik Rosing.
Derfor er der liv på jorden og ikke på Venus
For at der kan opstå og være liv, skal der være vand tilstede. Vand er derfor et af de store mysterier der kan fortælle os om, hvorfor der er liv på jorden og ikke på andre planeter. Stenen fortæller ud fra sammensætningen af vand, hvordan vandforholdene var, da den blev dannet for knap 4 mia. år siden.
- Hele universet er kun 13,7 mia. år. Den her sten har oplevet ¼ af universets historie og har set ca. sådan her ud hele tiden. Og den kan stadig huske det der skete den dag den blev til. Det er noget af det allerældste materiale der findes, siger Minik Rosing.
Stenen, der er en serpentinbjergart, kan fortælle os hvor meget vand der var på jorden da den blev dannet. Den fortæller om udviklingen af vandforholdene, i forhold til i dag.
- Vores jord har tabt ca. 10-25 % af det vand der var på jorden siden dengang, for 3,8 mia. år siden. Det er tabt til Rummet eller indlejret i jordens skorpe i klipper og sten. Det betyder at der ikke er forsvundet ret meget vand, siger Minik Rosing.
Selvom tabet af vand på 10-25 % umiddelbart lyder af temmelig meget, er det lidt i forhold til for eksempel Venus.
- Venus mindede meget om jorden ved udgangspunktet, men den har tabt alt sit vand, derfor er det overraskende, at det er så lidt jorden har tabt af vand, og et svineheld at det er på jorden der blev skabt liv, siger han.
Ny teori om den unge jord
Når stenen fortæller om vandforholdende for knap 4 mia. år siden, rykker den ved andre teorier om hvordan jorden så ud dengang. Den beretter om hvordan jorden holdt sig varm, selvom solen ikke var så kraftig som den er i dag.
For solen brænder kraftigere jo ældre den bliver. Det vil sige at for 3,8 mia. år siden var den 25 % mindre kraftig, og det er noget der kan mærkes. For når solen er så svag, burde jorden have været dybfrossen. Men det var den ikke. Teorierne har hidtil været at det kunne skyldes drivhusgasser i atmosfæren.
Men her kommer de danske forskere med nye en ny og anderledes teori om den unge jord.
- Fordi jorden ser ud som den gør i dag, bliver 1/3 del af solens stråler reflekteret tilbage i atmosfæren. Men de nye tal vi har fra stenen fortæller os at der var 10 -25 % mere vand på jorden dengang. Derfor var kontinenterne små, eller dækket af vand. Og som vi ved absorberer vand i større grad lyset og dermed solens varme. Så i stedet for drivhusgasser tror vi jorden blev varm på grund af store energisugende ocenaer, siger Minik Rosing.