Når fortiden prikker os på skulderen
Videnskabens Verden 10. april 2012 kl. 14:03
på
P1
Gamle minder dukker pludseligt op i vores bevidsthed. Det er minder vi ikke selv hiver frem, men nogen der kommer frem i bevidstheden af sig selv. Det kaldes ufrivillige erindringer, og de har flere forskellige egenskaber.
- Det er minder fra ens fortid der kommer af sig selv, de kommer spontant. Indtil videre er vi ikke stødt på nogen der ikke havde dem. Det er en helt basal mekanisme, der er vigtigt for os, for at blive mindet om hvor vi er, og hvad vi laver, fortæller Dorthe Berntsen der er professor på psykologisk institut ved Århus universitet.
Det er en måde der hjælper os med at huske fortiden og de ting vi har oplevet. Fortidens oplevelser kravler frem uden man gør noget for det. Det er den samme tankemekanisme i hjernen der bruges, når man selv aktivt genkalder minder fra fortiden.
- I mange år troede man at minder fra fortiden var noget man hentede målrettet frem, at man besluttede sig for at huske tilbage. Hvis det var sådan at hukommelsen kun byggede på en målrettet genkaldelse, hvor tit ville man egentlig gide huske på sin fortid, hvor tit har man egentlig brug for det. Derfor er de ufrivillige erindringer der prikker dig på skulderen, med til at hjælpe dig med at huske dig selv og din fortid, siger Dorthe Berntsen.
Du lærer af dine fejl
At lære af sine fejl er noget de fleste mennesker kender til. De ufrivillige erindringer dukker ofte op, fordi den situation man er i, på den ene eller den anden måde, minder en om noget man har oplevet i fortiden. På den måde bliver vi mindet om, at vi kan håndtere den nye situation på en særlig måde.
- Jeg har et eksempel på steder jeg engang er faldet. Der kan jeg simpelthen ikke løbe forbi uden at sænke farten og kigge mig bedre for, fortæller Dorthe Berntsen.
Ofte er de ufrivillige erindringer en del af en tankestrøm. Forskellige minder fra fortiden byder sig til i forskellige situationer. Mange af de ting vi oplever, kan forbindes til noget vi har oplevet i fortiden. Og oftest kan de ikke bruges til noget konkret.
- Det er kun lige et glimt der byder sig til, og ofte husker vi dem ikke, og kan ikke bruge dem til noget. Men man får lige et prik på skulderen om hvem man selv er. Og så nogen gange hjælper de rent faktisk, siger Dorthe Berntsen.
Minder fra fortiden vedligeholder vores identitet
Når minder fra fortiden dukker op uden at vi selv bevidst har gjort noget for det, hjælper det også til at vi husker minder og vores fortid bedre.
- Vi ved at minder der dukker op af sig selv automatisk bliver genopfrisket, og sætter sig bedre fast. De bliver lettere at huske. Man kan sige at det er en automatisk genopfriskningsmekanisme, siger Dorthe Berntsen.
Og fordi vi konstant bliver mindet om vores fortid giver det os en bedre forståelse af os selv og hvor vi er i vores liv.
- De kan også hjælpe med at vedligeholde vores identitet og skaber en kontinuitet over en selv over tid, siger Dorthe Berntsen.