Den ukendte medspiller i klimaændringerne
Videnskabens Verden 17. april 2012 kl. 14:03
på
P1
Den frosne jord omkring polerne er ved at tø. Danske forskere graver svar op på Grønland.
Omkring polerne er der mange områder med permafrost, hvor jorden har været frossen i mange år. Permafrost betyder jord der har været frossent i minimum to år og den jord har indtil nu ligget urørt hen. På grund af klimaændringerne er temperaturen begyndt at stige, og det betyder, at en stor del af den permafrosne jord nu begynder at tø op.
Den frosne jord indeholder en enorm mængde kulstof. Der har været mange dommedagsscenarier om hvad der vil ske, når permafrosten begynder at tø. Men det kan være svært at gisne om, og forskerne kan kun udtale sig med meget spinkle teorier, om hvad de tror der vil ske.
For vi ved ikke særlig meget om permafrosten. Hverken hvor meget der er, eller hvad der vil ske når den begynder at tø. Det kan give voldsomme forandringer i naturen, og den store mængde af kulstof kan have forskellig skæbne.
- Man ved ikke hvor stor kulstofpuljen er, det er meget få steder vi ved hvor meget der er, men de steder vi har undersøgt det har der været rigtig meget kulstof, siger Bo Elberling der er professor og leder af center for permafrost.
Forskellige scenarier
Når jord begynder at tø, begynder det at blive aktivt. Det vil sige at mens jorden har været frossen, har den ligget beskyttet hen, i en slags dvale. Når jorden vågner op fordi den begynder at tø, kan man forestille sig forskellige scenarier der kan blive dens skæbne.
Når organisk stof, som blade og andre ting fra naturen, spises af bakterier bliver der frigivet CO2. CO2 er bakteriernes affald, det vil sige at det er det de ånder ud når de lever ligesom mennesker. Når jorden der har været frossen i så mange år, pludselig tør, vil der være muligheder for at bakterierne kan begynde at spise af den store madpakke der har ligget uberørt hen.
Det er i det tilfælde at den store kulstofpulje kan frigives som CO2 eller den endnu værre methan, der vil give jorden endnu mere global opvarmning
- Vi har dårligt kendskab til hvor hurtigt denne bakterielle omsætning vil foregå, og det har stor betydning om omsætningen kan foregå på 5-10 år eller på 100-200 år. Men vi ved jo også fra vores egen baghave, at det ikke går så stærkt med at få efterårsbladene nedbrudt, siger Bo Elberling.
Når jorden begynder at tø, bliver der også frigivet en masse næringsstoffer der har ligget indlejret i jorden. Det kan give mulighed for, at der kan vokse planter op på steder hvor det ikke har været muligt før. Og når træer vokser vil de kunne aftage en stor del af kulstofpuljen.
- Planterne har den store betydning at de har bundet CO2. Hvis permafrosten smelter er det sandsynligt at der kan vokse flere planter som vil binde en stor andel af CO2. Det har en stor betydning - det har vi før set i Alaska, siger Bo Elberling.
Danske forskere leder efter svar
Bo Elberling og hans kolleger har været på Grønland for at indsamle prøver, og lave forsøg for at få svar på nogle af de mange spørgsmål der gemmer sig i den frosne jord.
De har taget jordprøver, tøet dem op og målt hvor meget gas der afgives over tid. Det er med til at belyse hvor hurtigt omsætningen, og derfor hvor hurtigt CO2 og metan frigivelsen er.
- Methangas er i størrelsesordenen 20-30 gange værre end CO2 og om kulstof puljen kommer ud på den ene eller anden form har derfor stor betydning, siger Bo Elberling.
Om det er methan eller CO2 der frigives fra den optøede jord skyldes om jorden er våd eller tør. Den våde jord frigiver mere methan end den tørre, og det har en stor betydning for vores klima. Det er den problematik de danske forskere har kigget på, på deres ekspedition til Grønland.
Et af de store spørgsmål er, om jorden bliver ved med at holde sig tør. For hvis jorden bliver vådere, af for eksempel smeltet is, så vil frigivelsen af kulstofpuljen blive den langt farligere methangas. Det kan være svært at gisne om fremtiden, men med undersøgelserne fra Grønland kommer forskerne til at kunne gætte mere præcist.