Sådan ser gud ud inde i hjernen

• Hør udsendelsen   (59:00)

Den menneskelige hjerne er egentlig slet ikke udviklet til, at kunne forholde sig til abstrakte fænomener som gud. Men mange mennesker er religiøse alligevel og i år er godt 50.000 unge mennesker blevet konfirmeret, selvom det nok ikke er dem allesammen der er lige troende.

- Vores hjerne minder i høj grad om andre dyrs, der slet ikke har de samme egenskaber til at tænke abstrakt som os. Vi mennesker kan alle mulige ting som vores hjerne slet ikke er udviklet til. For eksempel at spille musik, regne matematik og også at kunne forholde sig til religion, siger Uffe Shjødt der er post. doc. ved religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

Når vi alligevel kan forholde os til abstrakte fænomener er det fordi at vi bruger nogen af hjernens funktioner anderledes end det de oprindeligt er bygget til. Vores hjerne har altså ikke udviklet sig særlig meget gennem de seneste mange millioner år, men vi er begyndt at bruge den anderledes.

- De steder i hjernen vi så alligevel bruger til abstrakt tænkning er de områder som vi oprindeligt, og stadigvæk, bruger til at planlægge, siger Uffe Schjødt.

Gud i hjernen
Ifølge de kristne dogmer er gud et usynligt væsen, der er til stede som den hellige treenighed - et ret så abstrakt fænomen. Men er det sådan gud opfattes af troende? Uffe Schjødt har lavet et forsøg hvor han scannede troendes hjerner under bøn.

- Vi lavede et forsøg hvor unge troende lå og bad inde i hjernescanneren, og kunne på den måde se hvilke centre i hjernen der var aktive. Og faktisk var det ikke de steder man bruger til abstrakt tænkning, men de områder i hjernen man bruger når man har sociale interaktioner, sige Uffe Schjødt.

Når de troende bad til gud, så de ham altså som en person og ikke som et abstrakt fænomen.

Tilliden til religionen
Et andet studie Uffe Schjødt har foretaget er hvad der sker inde i hjernen i folk i forbøn. I frontallappen af hjernen sidder den såkaldte "kritiske sans" som op eller nedreguleres alt afhængig af hvor meget du er "på vagt". Når man lytter til en man nærer tillid til, for eksempel forældre barn, eller læge og patient forhold, nedsættes "den kritiske sans".

Dette viser sig også at være gældende for troende der blev udsat for forbøn af en autoritær person inden for religionen.

- Når vi så den kritiske sans være nedreguleret, sagde folk at de havde følt guds nærvær, fortæller Uffe Schjødt.

Der er altså i høj grad tale om et tillidsforhold der kan aflæses i hjernen på samme plan som andre tillidsforhold.

- Det er ikke den store overraskelse idet de troende jo netop tror på gud, siger Uffe Shcjødt.

Den gådefulde hjerne
Selvom antallet af hjernescanninger og adfærd er eksploderet inden for de seneste år er der stadig mange af hjernens funktioner vi ikke kender til. Det skyldes blandt andet at vores hjerne ikke er bygget til at kunne mange af de avancerede egenskaber mennesket besidder.

Det betyder at vores hjerne bruger andre veje inden i hjernen og det gør det endnu sværere at aflæse hvor i hjernen hvad sker.

Men Uffe Schjødt mener alligevel at hans konklusioner holder vand.

- Vi har lavet vores resultater på baggrund af andre undersøgelser der fastlægger visse steder i hjernen der er aktive hvornår. Men det er rigtigt at jo mere komplekse fænomener vi taler om, jo sværere kan det være at aflæse på hjerneniveau, siger han.