Et lille skridt tættere på livets opståen

• Hør udsendelsen   (59:01)

En ny dansk artikel, netop udkommet i det prestigefyldte tidsskrift Nature, sætter spørgsmålstegn ved vores tidlige jords pladetektonik. Det er forskere fra Københavns Universitet der har været oppe og kigge på bjergarter på Grønland. Det er der, de ældste bjergarter er aflejret og de kan give svar, eller rejse flere spørgsmål, om hvordan verden så ud på den meget unge jord.

For pladetektonik har mange ansigter. Det er den jord vi står på og dens bevægelser fra hinanden giver os de åbne oceaner, og sammenstødende giver os bjergkæderne.

- Vi forstår alle geologiske fænomener i dag på jorden i den ramme der hedder pladetektonik. Det har en enorm stor betydning.  Alle de fænomener vi ser som vulkanisme, jordskælv, bjergkæder, hvor vi har bjergkæder osv. Alle de ting der er vigtige for miljøet. Alle miljøerne på jorden afspejler jo, hvordan landskabet ser ud, fortæller Minik Rosing, der professor på Nordic center for Earth Evolution på Københavns Universitet.

Pladetektonik er ligesom et rullebånd
Pladetektonik foregår som en slags meget langsomt rullebånd. Ny landjord tilføres mens andet sænker ned mod jordens kerne. Det kan godt være at man ikke umiddelbart tænker på at vores landjord er et rullebånd, men det er den, det går bare ekstremt langsomt. Rullebåndseffekten betyder at pladetektonikken er en del af et kredsløb, hvor der hele tiden tilføres nyt, og gammelt genbruges.

- De næringsstoffer vi har som er grundlag for alt liv, kommer ved nedbrydning af bjergarter, og vi får hele tiden bragt nyt op, så det er med til at opretholde det geokemiske kredsløb, siger Minik Rosing.

Forskellen på den jord vi kender i dag, og den jord der fandtes for over 3,2 mia. år siden, er måden pladerne bevæger sig på. På de gamle bjergarter fra Grønland kan forskerne se at der er en forskel i forhold til de nyere bjergarter. De kan se at pladerne har bevæget sig mere sporadisk. Rullebåndet har altså kørt i stød frem for hele tiden, som vi ser i dag.

- I tiden inden for 3,2 mia. år siden har der været vulkanisme og bjergkæder, men det har været mere episodisk. Men vi får de produkter vi kender, men i en anden rytme end tidligere antaget, fortæller Minik Rosing.

Livets opståen
Fordi pladetektonikken ligger rammen for hvordan miljøet ser ud, er det afgørende for livets opståen. Det bedste bud på hvornår livet så sit første lys er ca. 4 mia. år siden. Det er altså længe inden pladetektonikken ændrede sig. Og hvis pladetektonikken var anderledes kan næringsstoftilgængeligheden og andre parametre også have været forskellige fra det vi kender i dag.

- Det er vigtigt at vi forstår det geokemiske miljø der har været på det tidspunkt for at kunne forstå hvilken jord livet er opstået i, siger Minik Rosing.

At pladetektonikken er anderledes nu end den var engang har de danske forskere bevist. Men hvad det har betydet for det geokemiske kredsløb, og livets opståen er endnu ikke bevist. Ny forskning giver ikke altid nye svar, men rejser ofte flere nye spørgsmål.